Nordea: Efter 2013 begynder opsvinget i shipping

En af verdens største shippingbanker, nordiske Nordea, mener shippingbranchen kun skal klare sig gennem 2013, før et decideret opsving tager sin begyndelse. ShippingWatch har interviewet bankens Head of Shipping, Hans Christian Kjelsrud.
AF TOMAS KRISTIANSEN

Nordea mener, at et opsving inden shippingbranchens tre store segmenter, bulk, tank og container, vil se sin begyndelse i 2014. Dermed kan flere års krise efter alt at dømme se sin afslutning hjulpet af et skarpt fald i antallet af nye ordrer, samtidig med at den globale vækst og herunder ikke mindst den europæiske vil trække økonomien fremad.

Nordea følger om nogen markedet tæt. Som en af verdens største shippingbanker med aktiviteter i shipping og offshore på 13 mia. Euro er Nordea involveret i forretninger, der strækker sig fra restruktureringen af Torm til lån til Scorpio, eller hvordan den alvorlige krise i OSG skal løses. Banken har dog præsteret at have overskud på sine shippingaktiviteter gennem de seneste fire år, hvor krisen ellers har gjort ondt blandt mange kunder. Så der er ingen planer om at trække sig fra et markedet, som andre store europæiske banker har bebudet.

Foto: Torben Stroyer, Jyllands-Posten
Foto: Torben Stroyer, Jyllands-Posten

”2013 er det sidste år med store leveringer, i 2014 ser ordrebogen meget lille ud. Især inden for produkttank og kemikalietank ser det positivt ud. Containerrederierne er meget afhængige af væksten på Asien-Europa, og her er markedskonsensus nok en flad udviklingen i økonomien i Europa i år,” siger Nordeas Head of Shipping, Hans Christian Kjelsrud i et interview med ShippingWatch.

Torm fik underskud før skat i 2012 på 579 mio USD 

Ligesom Danske Bank, Danmarks Skibskredit og 11 andre banker er Nordea med i den restruktureringsplan, der holdt Torm oven vande sidste år og har sikret rederiet kreditter og likviditet til at fortsætte driften. Det er en aftale, som Hans Christian Kjeldsrud er tilfreds med, også selvom banken på den måde kan være med til at opretholde kapacitet i markedet, som kritikken mod bankverden har lydt fra nogle.

Meldgaard: 2013 et kæmpe skridt fremad for Torm  

”Det er en rigtig god løsning. Både for selskabet, selskabets kreditorer, ansatte og leverandører. Torms rekonstruktion er en langsigtet løsning og giver Torm tid til at sikre sin langsigtede kapitalstruktur.”

Nordea vil ikke ændre ved sit engagement generelt inden for shipping, der udgør de 60 procent af de 13 mia. Euro, resten er offshore. Hans Christian Kjelsrud forventer også, at andre former for finansiering end bankfinansiering kan komme til at fylde det hul ud, som Commerzbank og andre, der forlader shipping, vil efterlade. Det gælder bl.a. eksportkredit og erhvervs-obligationer, som han forventer vil vinde mere frem inden for shipping.

”Vi forventer at bevare det niveau i shippingporteføljen, vi har i dag. De nuværende aftaler vil naturligt blive bragt ned, så vi er åbne for ny business,” siger han.

Omkring halvdelen af Nordeas portefølje inden for shipping er med nordiske selskaber, resten i den øvrige del af verden.

Norsk shipping kræver bedre rammevilkår

Fornyelse af lån for milliarder presser redere

KfW-chef: Tysk shippingkrise vil fortsætte ti år endnu 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også