Verdens største skibsmægler ramt af krisen

De dårlige tider i shippingbranchen mærkes tydeligt hos Clarksons, som netop har aflagt regnskab for 2012.
Omsætningen er faldet fra 2012 til 2011 fra 194,6 mio. pund til 176,2 mio. pund. Og indtjeningen har også taget et dyk - fra 35,4 mio. pund til 23,3 mio. pund. Clarksons tilskriver selv nedturen det ringe potentiale i de fleste shippingsektorer.
"Sidste år forblev shippingmarkederne udfordrede og i nogle tilfælde i stigende grad med global økonomisk svaghed og ubalance på udbud-efterspørgsel i de foregående år," siger adm. direktør Andi Case fra Clarksons i en pressemeddelelse.
"Den søbårne handel steg i 2012 med i gennemsnit 4,5 pct., men det var ikke nok til at balancere mod nettoflådetilvæksten på 6 pct., selvom der var betydelige milepæle med et rekordår for ophug og for først gang i ti år - en større andel ophug en kontrahering af nye tonnage."
Clarksons tror, at selvom markederne ser triste ud, vil det ikke fortsætte for evigt.
"Dette år vil forblive svært for industrien, men vi er sikre på, at Clarksons vil imødegå disse udfordringer med en sikker strategi, en stærk balance, investeringer i vores verdensledende services og en forpligtigelse til at levere værdi til aktionærerne," siger Andi Case.
Clarkson: Spæde tegn på øget ordreindgang til værfterne