Clarkson: Norge var største nybygger i 2012

I 2012 var Norge det land, der foretog flest investeringer i nybygninger af skibe. Det skriver Clarkson ifølge nyhedsbrevet Asiasis.

2012 vil ikke blive husket som et rekordår indenfor nybygninger. De 80,8 mia. dollar, der blev investeret i nybygninger, er 21 pct. mindre end i 2011. Til gengæld vil man måske komme til at huske 2012 som året, hvor norske skibsejere investerede suverænt flest penge i nybygninger.

Norske skibsejere investerede nemlig 17,4 mia. dollar sammenlagt, skriver Asiasis på baggrund af en rapport fra Clarkson. Amerikanske skibsejere investerede 11,8 mia. dollar og investerede dermed næstmest, mens brasilianske ejere investerede 10 mia. dollar.

Kigger man på investeringerne efter region, var europæiske ejere mest aktive med samlet 35,2 mia. dollar i investeringer, hvilket er 17 pct. mindre end i 2011. Skibsejere i Nord- og Sydamerika var nummer to med 26,7 mia. dollar investeret, mens asiatiske ejere investerede 16,8 mia. dollar i året.

Fredriksen rykker stærkt mod Brasilien 

Europæiske havne vil have undersøgt behovet for LNG 

Samsung understøtter grønne leverandører 

Damen leverer slæbebåd i Norge 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også