DSV leverer et nøk bedre end ventet i fjerde kvartal

Transportkoncernen DSV kom ud af fjerde kvartal 2012 med en toplinje, der var bedre end ventet, og en nettoindtjening, der lå et nøk over analytikernes forventninger.
Foto: GORM OLESEN
Foto: GORM OLESEN
AF RITZAU FINANS

DSV fik et driftsoverskud før særlige poster (EBITA) på 607 mio. kr. i kvartalet og klarede sig dermed en spids dårligere end ventet blandt analytikerne, der ifølge SME Direkt havde spået 638 mio. kr.

DSV: Vækst i søfragt bliver nær tre pct. 

Nettoomsætningen i kvartalet lød på 11.408 mio. kr. mod de ventede 11.259 mio. kr.

Bundlinjen lød i fjerde kvartal på 576 mio. kr. før skat og 402 mio. kr. efter skat mod analytikerforventningen på henholdsvis 572 mio. kr. og 403 mio. kr.

DSV forventer at komme ud af 2013 med en bruttofortjeneste på mellem 10,1 og 10,5 mia. kr. samt et driftsresultat før særlige poster (EBITA) på 2550-2750 mio. kr.

Dermed er DSV i den lave ende af analytikernes estimater. Konsensus blandt analytikerkorpset lyder nemlig på et EBITA-resultat på 2724 mio. kr. og en bruttofortjeneste på 10,4 mia. kr. ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.

Derudover venter transportselskabet nettoomkostninger i niveauet 300 mio. kr. samt frie pengestrømme før eventuelle opkøb og frasalg i niveauet 1750 mio. kr.

Forventninger bygger på en forventet skattesats på 26 pct., meddeler DSV.

RITZAU FINANS

DSV køber danske Seatainers

DSV bag ny Østersø-rute mellem Tyskland og Finland

DSV indgår forlig i amerikansk retssag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også