En ordning født i mørke og skjult for omverdenen, hvor de søfarendes skat alene er instrumentet i en aftale mellem den danske stat og Danmarks Rederiforening, når rederierne udbetaler nettoløn til ansatte ombord og beholder skatten som statsstøtte. Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) er statsstøtte, intet andet, og de ansatte har intet med ordningen at gøre.

Sådan lød karakteristikken groft sagt af tilblivelsen af den danske DIS-ordning fra advokat Poul Hvilsted, der under en næsten fire timer lang procedure i Højesteret tirsdag og som advokat for skibsofficerernes fagforening i Søfartens Ledere argumenterede for, at de søfarende i lighed med andre danske lønmodtagere automatisk skal have reguleret deres løn enten op eller ned, når Folketinget ændrer på personbeskatningen i Danmark.

Og ikke mindst, at det er en indbygget forudsætning i loven om DIS, der trådte i kraft i 1989 for at stoppe udflagningen af danske skibe til eksotiske og mere skattevenlige lande, og som nu 27 år senere testes af landets øverste domstol under retsmøder tirsdag og onsdag i denne uge.

"DIS-ansatte skal behandles ligesom alle andre i det danske samfund, og den danske stat (Skatteministeriet, red.) har pligt til at blande sig og sikre, at det sker, men ministeriet nægter at udøve sin kontrolforpligtelse," sagde Poul Hvilsted.

Nettoløn og skat

Østre Landsret har i to omgange afvist Søfartens Ledere og foreningens advokat Poul Hvilsteds argumenter om, at der fortsat er en tæt sammenhæng mellem det danske skattesystem og de søfarendes nettoløn. I modsat fald bliver de søfarendes nettoløn gradvist udhulet, når Folketinget som eksempelvis i den såkaldte Forårspakke 2.0 fra 2009 gennemførte betydelige lettelser af lønindkomsten, mens indirekte skatter og afgifter blev hævet.

Kort sagt får de søfarende ingen gavn af lettelser på lønnen, mens de til gengæld belastes af stigende afgifter på energi, ejendomsskatter og andet, der finansierer skatteomlægninger som i Forårspakke 2.0. En vidtrækkende skattereform, som er den direkte årsag til striden om DIS-lovgivningen.

Danmarks Rederforenings advokat Morten Ulrich afviste på samme måde som foreningen gjorde i Østre Landsret i 2015, at der er nogen som helst sammenhæng mellem det danske skattesystem og nettolønsordningen i dag, og at lønnen skal aftales som led i almindelige overenskomstforhandlinger som på det øvrige danske arbejdsmarked.

Danmark kan have givet EU misvisende tal om rederistøtte  

Ifølge rederiforeningens advokat har der kun i et enkelt tilfælde været en direkte kobling mellem de søfarendes nettoløn og deres tidligere bruttoløn. Det var i forbindelse med den første overenskomst efter DIS-loven blev vedtaget, hvor de søfarendes bruttoløn skulle omregnes til en nettoløn svarende til det beløb, de søfarende fik udbetalt, før DIS-loven trådte i kraft den 1. januar 1989.

"Det var, da vi lagde fra land," som Morten Ulrich påpegede i sin procedure.

Fra DIS-loven blev vedtaget og trådte i kraft og de næste mange år frem til regeringens skattereform i 2009, der indeholdte de største lempelser af skatten på lønarbejde i nyere tid, og som blev finansieret af nye skatter og afgifter, lykkedes det i alle årene Danmarks Rederiforening og Søfartens Ledere at forhandle nye overenskomster. Men med Forårspakke 2.0 gik det galt, da Søfartens Ledere krævede nettolønnen reguleret og tilpasset ændringerne i reformen. 

Skjult ordning

Striden om fastsættelsen af nettolønnen for de søfarende ombord på skibe registreret i DIS er opstået, fordi loven og ordningen, som navnet fortæller er en nettolønsordning, der som er lagt i hænderne på arbejdsmarkedets parter i det maritime erhverv.

Ordningen og omfanget af DIS og nettolønnen og dermed statens årlige udgift i forbindelse med statsstøtten til rederierne er således ikke på finansloven i modsætning til f.eks. Norge, hvor de søfarende betaler almindelig skat, mens statsstøtten føres tilbage til rederierne, en bruttoløns- og puljeordning.

Indretningen af den danske ordning i form af en nettoløn blev besluttet efter ønske fra Danmarks Rederiforening, der frygtede, at direkte statsstøtte på finansloven kunne give problemer med EU-Kommissionen og USA om brud på henholdsvis EU's statsstøtteregler og en sortlistning af danske rederier.

Frygten for sådanne alvorlige konsekvenser i Europa og USA ved en offentlig DIS-ordning på finansloven bekræftede de to tidligere direktører i Danmarks Rederiforening, Knud Pontoppidan og Peter Bjerregaard, under vidnerafhøringer i Østre Landsret for godt et år siden.

Manglende kontrol

Det er endvidere Søfartens Lederes opfattelse, at manglende tilpasning af nettolønnen til skatteændringer som i Forårspakke 2.0 øger den samlede statsstøtte til rederierne i strid med EU's maksimalt tilladte støtteloft i DIS-ordningen, ligesom Skatteministeriet svigter sit ansvar ved ikke at føre kontrol med ordningen.

Fundamentet i den danske handelsflåde er i spil 

Fagforeningen 3F har tilsluttet sig sagen som såkaldt biintervenent til støtte for Søfartens Ledere. 3F's advokat Rune Asmussen understregede i sit indlæg i Højesteret tirsdag, at det er Skatteministeriets opgave at opstille de nødvendige rammer for nettolønsordningen, der ikke alene kan overlades til arbejdsmarkedets parter.

3F har i lighed med Søfartens Ledere den opfattelse, at der ved skattefritagelsen og de senere forhandlinger om overenskomster lå en forudsætning om, at lettelser i personskatten skulle have en automatisk refleksvirkning enten op eller ned. En naturlig følge af, at det ikke er muligt at forud udviklingen i personskatten, mener 3F.

Højesteret forventes blandt sagens parter at afsige dom inden for kort tid.

Skatteministeren beklager forkerte tal om DIS-støtte

Rederiernes støtte kan svinge med en halv mia kr årligt 

Fem dage kan afgøre fremtiden for rederiernes nettoløn 

Politisk krav om kontrol med rederiernes nettoløn

3F: Derfor indtræder vi i højesteretssag om DIS 

Advokat: DIS svarer til statsstøtte for 1,6 mia kroner