Blot et enkelt forhold syntes Søfartens Lederes advokat Poul Hvilsted og advokat Pia Voss på vegne af Danmarks Rederiforening enige om i deres afsluttende procedurer tirsdag i Østre Landsret i den såkaldte DIS-sag.

Sagsanlægget fra de danske navigatører mod Danmarks Rederiforenings medlemmer rører ved fundamentet i den danske handelsflåde med påstanden om, at navigatørerne i strid med retspraksis ikke blev kompenseret for skattelettelser i skattereformen fra 2010, den såkaldte Forårspakke 2.0.

"Søfartens Ledere har sat konkurrencedygtigheden på spil for en stor handelsflåde under dansk flag," lød det i den afsluttende replik fra Pia Voss, der kort forinden havde afsluttet sin procedure, hvor hun på vegne af danske rederier bestred, at navigatører og andre danske søfarende ombord på DIS-flagede skibe har et juridisk krav på at blive kompenseret i deres nettoløn, når der sker omlægninger i det danske skattesystem.

Sammenbruddet

Netop skattereformen fra 2010 indholdte betydelige skattelempelser på arbejdsindkomsten for danske lønmodtagere. Men Danmarks Rederiforening og Søfartens Ledere kunne efter mere end to års forhandlinger om en ny overenskomst og for første gang siden DIS-lovens tilblivelse i 1989 ikke blive enige.

Omstændighederne bag sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne fik i maj 2012 Søfartens Ledere til at sagsøge Danmarks Rederiforening med påstand om brud på rederiernes forpligtelser i DIS-loven om kompensation af de søfarendes nettoløn, når der sker omlægninger af det danske skattesystem.

Sagsanlægget blev rejst, efter at Danmarks Rederiforening kort efter forhandlingssammenbruddet i marts samme år opsagde overenskomsten med Søfartens Ledere.

Opportunistisk grådighed

Advokat Poul Hvilsted, partner i advokatselskabet Horten, betegnede i sin afsluttende procedure redernes uvilje mod at kompensere de søfarende for skattelettelserne i Forårspakke 2.0 som udtryk for en opportunistisk grådighed i lyset af den massive statsstøtte, der årligt udbetales til erhvervet.

En uvilje, som ikke blot er retsstridig og en trussel mod hele DIS-ordningen, men også sår tvivl om Danmarks internationale forpligtelser i forhold til overholdelse af EU's tilladte statsstøtte til rederierne - for DIS-ordningens vedkommende den sparede skat.

Ifølge Poul Hvilsted har rederne reelt udvidet statsstøtten ved ikke at kompensere de søfarende for effekterne af skattereformen fra 2010, der indeholdte de største lettelser i personskatning i Danmark i nyere tid, mens der samtidig skete en sænking af fradragsværdier og forhøjelser af en række afgifter.

Søfartens Lederes advokat kredsede i hele sin procedure, under sagsfremlæggelse og vidneafhøringer om, at skattemæssige ændringer, siden DIS-loven trådte i kraft, løbende er blevet reguleret i de søfarendes nettolønninger. At der var tale om nøjagtige og præcise beregninger, en milimeter-retfærdighed, hvor der hele tiden var en kobling mellem en bruttoløn, som i det øvrige samfund, for at beregne nettolønnen for de søfarende.

At DIS-lønnen med andre ord skal svare til det, en sømand ville have til rådighed, hvis den pågældende var beskattet efter de almindelige regler, og at det var selve forudsætningen, da Folketinget vedtog DIS-ordningen. Det er også er sket gennem det såkaldte Udligningskontor, der løbende omregner skattemæssige ændringer, fradrag m.m., så de tilpasses nettolønnen for de søfarende i DIS-skibe, argumenterede Hvilsted.

Ingen pligt til enighed

Men en sådan automatik eksisterer ikke, og der er ikke i lovgivningen og tilknyttede tekster belæg for at hævde, at de søfarende har et retskrav på at blive kompenseret, fastslog Pia Voss:

"DIS-lønnen er ikke en matematisk beregnet løn. Der indgår også andre hensyn for at få overenskomster til at falde på plads. Alle forhandlinger har taget afsæt i en DIS-løn, og der var intet krav fra Folketinget om, hvordan overenskomsterne (i DIS, red.) skulle se ud. Det skulle parterne selv finde ud af. Vi har en pligt til at forhandle, ikke en pligt til at blive enige," sagde Pia Voss og tilføjede, at alle reguleringer for de søfarende gennem årene er udtryk for et forhandlingsresultat.

Ifølge Pia Voss og Danmarks Rederiforening er striden om skattemæssige kompensationer til de søfarende et rent overenskomstmæssigt anliggende, der ikke burde være rejst ved en domstol:

"Søfartens Ledere kunne i 2012 have valgt en konflikt. Hele sagen bærer præg af, at Søfartens Ledere ikke har brugt de almindelige kampskridt, men Søfartens Ledere var i en interessekonflikt."

Den tidligere direktør i Danmarks Rederiforening Peter Bjerregaard og Henrik Holck, medlem af ledelsen i DFDS, fortalte under vidneafhøringerne i Østre Landsret, at danske rederier var i store økonomiske vanskeligheder i 2010 og ikke havde råd til lønstigninger. Omvendt argumenterede Søfartens Ledere og advokat Poul Hvilsted for, at det ikke er rederiernes "dagsform", der afgør, om de nettolønnede søfolk skal kompenseres for omlægninger i det danske skattesystem.

Danmarks Rederiforening formulerede i 1980'erne sammen med den daværende regering en helt ny skibsfartspolitik, der indførte nettolønnen i DIS med henblik på at gøre den dansk-flagede handelsflåde mere konkurrencedygtig og hindre udflagning. De søfarendes organisationer var imod forslaget.

En de-kobling

Under sagen har det været Danmarks Rederiforenings påstand, at der med DIS-lovens vedtagelse i 1989, der gjorde det nødvendigt med nye overenskomster med de søfarendes fagforeninger, skete en reel afkobling fra det almindelige skattesystem i Danmark. Rederne selv kalder det en de-kobling.

At aflønning af danske søfarende ombord på DIS-skibe finder sted uden forbindelse til det danske skattesystem, er under sagen blevet bestridt af Søfartens Ledere.

"Hvordan kan man være uafhængig af et system, der genererer den omfattende statsstøtte," spurgte advokat Poul Hvilsted i sin afsluttende procedure. 

Dom den 19. november

De tre landsdommere i Østre Landsret anført af retsformand Michael Lerche afsiger dom i DIS-sagen den 19. november. Sagen er kørt som en principiel sag mod DFDS.

Det andet element i sagen, hvor Søfartens Ledere har sagsøgt den danske stat om statsstøtten til rederierne, er programsat i Østre Landsret den 1. og 3. december. Gennemførelsen af denne sag afhænger af udfaldet i sagen mod DFDS, der blev afsluttet tirsdag, og sandsynligvis en eventuel anke til Højesteret fra en af sagen parter.

Advokat: DIS svarer til statsstøtte for 1,6 mia kroner 

Peter Bjerregaard: Navigatørernes retsgrundlag forsvandt i 2006 

DIS-sagen: Rederne var klar til at gå hele vejen 

Så er retsopgøret om dansk nettoløn skudt i gang