Peter Bjerregaard: Navigatørernes retsgrundlag forsvandt i 2006
De danske navigatører ombord på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, mistede allerede i 2006 deres retslige grundlag til at forhandle ændringer i skattesystemet ind i deres nettoløn. Det sagde den tidl. direktør i Danmarks Rederiforening Peter Bjerregaard under en vidneafhøring i Østre Landsret mandag, hvor den ligeledes tidligere direktør i foreningen Knud Pontoppidan blev afhørt.
Navigatørernes fagforening, Søfartens Ledere, har sagsøgt de danske rederier i Danmarks Rederiforening for at få afklaret det principielle spørgsmål om, hvorvidt de har krav på kompensation i deres nettoløn ombord på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, når skatten falder på arbejde i det danske samfund.
Sagen i Østre Landsret blev rejst tilbage i 2012 efter mere end to års forhandlinger med Danmarks Rederiforening, hvor rederne på den ene side krævede en lønnedgang på 12,5 procent blandt skibsofficerer på DIS-skibe, mens Søfartens Ledere krævede effekten af den daværende skattereform i 2009/2010, Forårpakke 2.0, der nedsatte skatten på arbejdsindkomst, indregnet i deres nettoløn.
Men ifølge Peter Bjerregaards udtalelser i Østre Landsret forsvandt navigatørernes retslige grundlag i 2006 til at forhandle om skattemæssige ændringer. Dengang opsagde Søfartens Ledere en såkaldt opsparingsprotokol forhandlet med Danmarks Rederiforening om nettoværdien af skattereformen tilbage i 2004, også kaldet Forårpakke 1.0.
Værdien af denne skattereform blev beregnet til 442 kroner, og beløbet blev udbetalt i 2006, hvorefter Søfartens Ledere og andre organisationer i øvrigt udnyttede en opsigelsesbestemmelse og opsagde denne særlige opsparingsprotokol.
Med grundlag i DIS-loven, der blev vedtaget i 1989, har Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening indtil sammenbruddet i deres overenskomstforhandlinger i 2012 indregnet værdien af skattemæssige ændringer i det danske samfund i de søfarendes nettoløn. Ifølge Danmarks Rederiforenings opfattelse, når der var tale om "væsentlige" ændringer af skattesystemet.
"I 2004 mente vi ikke, der skulle kompenseres for skatteændringerne, og vi syntes ikke, der var tale om væsentlige ændringer, og at vi havde råd til det," sagde Peter Bjerregaard.
Insisterede på ren skattefriheds-ordning
Også en anden fhv. direktør i Danmarks Rederiforening Knud Pontoppidan blev mandag afhørt i sagen. Både Knud Pontoppidan og Peter Bjerregaard, henholdsvis direktør og sekretariatschef i perioden, var dybt involveret i tilblivelsen af DIS-loven i 1989 og især for Pontoppidans vedkommende i den politiske proces med kontakter til de politiske partier på Christiansborg.
For Danmarks Rederiforening var det helt afgørende, at DIS-loven blev udformet på en måde, så statsstøtten ikke var synlig og eksempelvis optrådte på finansloven i form af den sparede skat, når rederne fremover kunne nøjes med at udbetale nettoløn til ansatte ombord på skibe i DIS.
"Vi var insisterende på en ren skattefriheds-ordning. Vi ønskede ikke, at rederierne skulle være skatteopkrævere. Teknisk set for os havde vi ikke noget med skatten at gøre. Vi ønskede ikke at beholde skatten. Det var for os helt afgørende. Søfolkene var skattefrie. Ikke rederne," sagde Knud Pontoppidan mandag.
En væsentlig forklaring på redernes ønske om at "sløre" statsstøtten skyldtes ifølge Knud Pontoppidan og Peter Bjerregaard primært, at danske rederier ikke ville løbe risikoen for at komme på den sorte liste over selskaber, der modtager statsstøtte, i USA, verdens dengang vigtigste nation for shippingindustrien.
"Lykkedet det," spurgte retsformanden, landsdommer Michael Lerche.
"Ja," svarede Knud Pontoppidan.
DIS-sagen: Rederne var klar til at gå hele vejen
