DIS-sagen, altså opgøret mellem to ansatte og DFDS, eller de facto Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening, kan i sin yderste konsekvens får store følger for de danske rederier, der har medarbejdere under Danmarks Internationale Skibsregister.

For sagen mellem på den ene side Kurt Lützhøft og Sif Emdal, de to medlemmer af Søfartens Ledere, og DFDS på den anden side er reelt kun en sag, der skal teste, om der er mere at komme efter.

Ifølge en artikel i bladet Søfartens Ledere, der udkommer i morgen, mener organisationen, at der samlet set er tale om meget store beløb, som skulle være kommet medlemmerne til gode, men som - ifølge Søfartens Ledere - er kommet rederierne til gode. Det er sket fordi, der ikke er foretaget en regulering af nettolønnen, da de to seneste skattereforme i Danmark sænkede beskatningen på arbejdsindkomst. Navigatører og i princippet alle danske søfolk på nettoløn gik glip af de forbedringer, som andre danskere oplevede, lyder argumentet.

"Vi er for længst holdt op med løbende at opgøre værdien af vores medlemmers tilgodehavende som følge af den manglende kompensation for skattereformerne, men vi er langt forbi de 250 millioner kroner. I det lys er det bestemt værd at bruge mange penge på en afgørelse af uenigheden med rederierne og en sag mod staten om dens lovgivning," siger direktør i Søfartens Ledere, Fritz Ganzhorn i artiklen.

Tre mio kroner til advokat

Ifølge Ganzhorn har striden med rederiforeningen haft flere omkostninger allerede, hvor den økonomiske kun er en af dem. Indtil videre har sagen således kostet medlemmerne af Søfartens Ledere tre millioner kroner, og det er kun til den eksterne advokatbistand. Oveni kommer så udgifterne til organisationens egen indsats i den langstrakte sag.

"Ud over penge har sagen, i hvert fald midlertidigt, kostet vores overenskomster og samarbejdet med Danmarks Rederiforening, som allerede i foråret 2012, før vi anlagde retssagerne, besluttede, at de ikke ønskede at have overenskomst med Søfartens Ledere. Årsagen var, at vi insisterede på, at der skulle findes en aftale, der tog hånd om vores medlemmer i relation til de skattereformer, Folketinget vedtog, og som trådte i kraft allerede i 2010," lyder det fra Fritz Ganzhorn, som selv er et af de vidner, der er indkaldt i sagen.

Han ser det som "et retsopgør om, hvad en nettolønsordning er, og hvordan den skal administreres og reguleres," som han udtrykker det. Og hvis Søfartens Ledere taber sagen i Østre Landsret, er organisationen allerede nu indstillet på, at den skal bringes videre og ankes.

Er klar til at anke

"Skulle vi – mod forventning – tabe sagen, så har vi kort efter en ny retssag mod Staten, som vores medlemmer i givet fald har et erstatningskrav imod. Under alle omstændigheder vil vi læse dommens præmisser i DFDS-sagen grundigt og nøje overveje at anke til Højesteret, hvis dommen går os imod. En anden mulighed er at indbringe spørgsmålet for EF-domstolen, da nettolønsordningen er en EU-statsstøtteordning, hvor den maksimalt tilladte statsstøtte til rederierhvervet er den skat, som DIS-søfolkene ellers skulle have betalt til den danske stat. Og en tredje mulighed er altid at forhandle et forlig, hvis begge parter synes, dommens præmisser bedst kan bruges til det," siger Ganzhorn.

Henrik Holck, der er executive vice president for people & ships i DFDS og medlem af rederiforeningens forhandlingsudvalg afviser påstanden om, at de DIS-ansatte har noget til gode. Argumentet fra redernes side er, at der ikke er nogen sammenhæng mellem nettolønnen og de reguleringer, der finder sted i det danske skattesystem:

"Som udgangspunkt er der intet i teksten bag DIS, som den blev formuleret i 1988, der laver en kobling mellem nettolønnen og det pågældende land, hvor nettolønnen bliver udbetalt. Oveni får medlemmerne faktisk kompensation for de stigninger, der er set i Danmark i form af stigende afgifter osv. Lønningerne til de medarbejdere, der er ansat på nettoløn, er meget høje," har Henrik Holck tidligere sagt til ShippingWatch.

Rederne: Tonnageskat og DIS kan blive til 600 job 

Retssagen, der indledes den 28. september, kommer på et tidspunkt, hvor der er pres på DIS fra flere fronter. Dels er den danske regering tøvende med at foretage udvidelser af ordningen, fordi der skal findes penge til det i finansloven. Dels er Norge ved at indføre forbedringer af den norske nettoløn, som vil overhale den danske på nogle områder.

Den efterfølgende reetssag mod den danske stat er først til december.

Her er listen over vidner der kan afgøre DIS-sagen

Svensk reder: Vi vil tilbage til Sverige

Søfartens Ledere: Rederne maler skræmmebilleder i DIS-sag

Sådan vil rederiforeningen svare Søfartens Ledere igen

Advokat: Dansk nettoløn svarer til statsstøtte