Når Landsretten den 28. september slår dørene op til retssagen mellem på den ene side Danmarks Rederiforening og på den anden side Søfartens Ledere, kan det i sin yderste konsekvens blive enden på den form for nettoløn, som dansk-flagende skibe i dag kan anvende.

Det er det lange opgør mellem navigatørerne på den ene side og deres arbejdsgivere på den anden side, som er havnet ved Landsretten efter en årelang strid om behovet for en justering af nettolønnen i forlængelse af de skattereformer, der er vedtaget i Danmark. Søfartens Ledere mener, organisationens medlemmer har den gevinst til gode, som andre almindelige danske lønmodtagere har nydt godt af i takt med, at beskatningen af arbejdsindkomst er sænket.

Advokat: Dansk nettoløn svarer til statsstøtte 

Den første del handler om stævningen mod DFDS og konkret to DIS-ansatte, som ifølge Søfartens Ledere reelt er blevet snydt for op imod 100.000 kroner i udbetalt løn, fordi den nettolønsordning, de er ansat under, ikke er blevet reguleret i forbindelse med skattereformerne i hhv. 2010 og 2012.

Snydt sømand afhøres

På retssagens andendag, den 29. september, føres de to vidner fra DFDS. Det er dels styrmand i rederiet og medlem af bestyrelsen i Søfartens Ledere, Kurt Lützhøft, som sandsynligvis vil fremlægge nogle af de argumenter i sin sag, han tidligere har præsenteret på Søfartens Lederes kampagneside "Snydt Sømand", hvoraf der fremgår det følgende:

"Kurts nettoløn i DIS svarer til en årlig bruttoløn i land på 530.000 kr. Havde Kurt været en helt almindelig skatteborger ville han i 2010 have fået en skattelettelse på 1.748 kr. pr måned. Kurt er som alle andre danskere med til at finansiere skattelettelserne på arbejde gennem nye afgifter, lavere rentefradrag og mindre velfærd. Frem til sin forventede pension om 12 år mister Kurt 252.000 kr."

Efterfølgende kommer Sif Emdal, ligeledes fra DFDS, i vidneskranken, hvorefter det er Henrik Holck, der er executive vice president for people & ships i DFDS og medlem af rederiforeningens forhandlingsudvalg, som skal afhøres. Før sommerferien afviste han over for ShippingWatch, at de DIS-ansatte har noget til gode:

DFDS afviser påstandene

"Som udgangspunkt er der intet i teksten bag DIS, som den blev formuleret i 1988, der laver en kobling mellem nettolønnen og det pågældende land, hvor nettolønnen bliver udbetalt. Oveni får medlemmerne faktisk kompensation for de stigninger, der er set i Danmark i form af stigende afgifter osv. Lønningerne til de medarbejdere, der er ansat på nettoløn, er meget høje. En kaptajn får op til 40.000 kr. netto. En ufaglært opvasker kan få 19.000 kr., det sidste ser man ikke andre steder i verden. Hvis sagen ender med, at der skal lægges ti procent oven i lønningerne, er der mange af de dansk-ansatte, der ikke kan bevare deres job," sagde han.

Retssagen forsætter den 5., 6., 7. og 9. oktober og karambolerer dermed med Danish Maritime Days.

Lang vidneliste

Ifølge vidnelisten, som ShippingWatch er kommet i besiddelse af, skal følgende personer også afhøres:

• Peter Funch, tidligere sekretariatschef i Søfartens Ledere
• Kim Holm Larsen, revisor for Søfartens Ledere
• Ole Philipsen, formand for CO Søfart (det er dog usikkert, om han vidner i sagen)
• Jens Fage Pedersen, tidligere formand for Søfartens Ledere
• Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere
• Knud Pontoppidan, tidligere skibsreder hos Maersk og formand for Danmarks Rederiforening
• Peter Bjerregaard, tidligere adm. direktør i Danmarks Rederiforening
• Hans Christian Springborg, tidligere underdirektør i Danmarks Rederiforening
• Michael Wengel-Nielsen, næstformand i Søfartens Arbejdsmiljøråd
• Simon Wognsen, kontorchef i Udligningskontoret for Dansk Søfart

Sidste del til december

Det er Poul Hvilsted, partner i det store københavnske advokatkontor Horten, der fører sagen på vegne af Søfartens Ledere. Han mener, EU bør revurdere sin godkendelse af den danske nettoløn, da forudsætningen har ændret sig i forbindelse med de to skattereformer:

"Man skal grundlæggende holde sig for øje, at nettolønsordningen i DIS er en måde, hvorpå der skabes statsstøtte til rederierne og det maritime erhverv. Det sker ved, at den skat, som skulle opkræves og afregnes til staten af lønninger, frafaldes. EU har udstedt retningslinjer om en sådan statsstøtte, og EU skal godkende det," har han tidligere påpeget over for ShippingWatch.

Sidste del af opgøret om DIS er sagen mod staten til december, som dog kun vil blive ført, hvis Søfartens Ledere vinder den første del mod DFDS.

Norge vil skabe konkurrencedygtig nettoløn 

DFDS: DIS-sagen truer danske medarbejdere

DIS nettoløn skal afgøres af de danske domstole

Rederiforeningen: Vi bliver indhentet på offshore