Advokat: DIS svarer til statsstøtte for 1,6 mia kroner
Den danske statsstøtte til rederierne i form af nettolønninger til danske søfarende ansat på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, udgør i alt 1,6 milliarder kroner årligt. Det er langt mere, end det beløb, som skiftende danske regeringer løbende har indberettet til EU-Kommissionen og senest har opgjort i Erhvervs- og Vækstministeriets redegørelse om erhvervsfremme og støtte i 2015.
I sin afsluttede procedure tirsdag i Østre Landsret i den såkaldte DIS-sag fremlagde advokat Poul Hvilsted på vegne af Søfartens Ledere sit bud på omfanget af den årlige statsstøtte i form af sparet skat, når rederne udbetaler nettoløn til ansatte ombord på skibe i DIS.
Sagens principielle spørgsmål handler om, hvorvidt danske navigatører og danske ansatte ombord på DIS-skibe i øvrigt har et juridisk krav på kompensation i deres nettoløn, når skatten falder på arbejde i det danske samfund. Men samtidig har Søfartens Ledere rejst spørgsmålet om værdien af statsstøtteelementet i ordningen, som dermed også er blevet et omdrejningspunkt.
Erhvervs- og Vækstministeriet har i 2015 opgjort den årlige statsstøtte ved DIS-ordningen til 683 millioner kroner, men advokat Poul Hvilsted og Søfartens Ledere mener at kunne dokumentere, at omfanget af støtten reelt er en lille milliard kroner større.
Tal fra Danmarks Statistik
Regnestykket bygger på tal fra Danmarks Statistik, der viser en samlet DIS-indkomst i 2014 på 1,958 milliarder kroner for personer bosiddende i Danmark, og som er ansat på skibe i DIS. Hvis der anvendes en skatteprocent på 45 procent som eksempel, vil den samlede DIS-nettoløn svare til en bruttoløn på 3,56 milliarder kroner. Rederne får skatten af dette svarende til en samlet statsstøtte på godt 1,6 milliarder kroner, vurderer Poul Hvilsted, advokat for Søfartens Ledere.
Fagforeningen sagsøgte i 2012 danske rederier med udgangspunkt i en prøvesag mod DFDS for manglende kompensation i forbindelse med regeringens skattereform fra 2009/2010, den såkaldte Forårspakke 2.0, der sænkede skatte på arbejde i Danmark.
Advokat for Danmarks Rederiforening i DIS-sagen, Pia Voss, ville under en pause i landsretten ikke kommentere tallet.
Her er listen over vidner der kan afgøre DIS-sagen
"Det er ikke tal, der har været fremlagt i sagen. Det er ikke tal, jeg har set før, og det passer ikke med statens tal," siger Pia Voss til ShippingWatch.
Sagen, der har været ført i Landsretten, afsluttes i dag, og der ventes en dom enten i oktober eller november.
I går var det de to tidligere direktører i Danmarks Rederiforening, Peter Bjerregaard og Knud Pontoppidan, der blev afhørt. Både Knud Pontoppidan og Peter Bjerregaard, henholdsvis direktør og sekretariatschef i perioden, var dybt involveret i tilblivelsen af DIS-loven i 1989 og især for Pontoppidans vedkommende også i den politiske proces med kontakter til de politiske partier på Christiansborg.
Ikke på Finansloven
For Danmarks Rederiforening var det helt afgørende, at DIS-loven blev udformet på en måde, så statsstøtten ikke var synlig og eksempelvis optrådte på finansloven i form af den sparede skat, når rederne fremover kunne nøjes med at udbetale nettoløn til ansatte ombord på skibe i DIS.
"Vi var insisterende på en ren skattefriheds-ordning. Vi ønskede ikke, at rederierne skulle være skatteopkrævere. Teknisk set for os havde vi ikke noget med skatten at gøre. Vi ønskede ikke at beholde skatten. Det var for os helt afgørende. Søfolkene var skattefrie. Ikke rederne," sagde Knud Pontoppidan mandag.
En væsentlig forklaring på redernes ønske om at "sløre" statsstøtten skyldtes ifølge Knud Pontoppidan og Peter Bjerregaard primært, at danske rederier ikke ville løbe risikoen for at komme på den sorte liste over selskaber, der modtager statsstøtte, i USA, verdens dengang vigtigste nation for shippingindustrien.
Peter Bjerregaard: Navigatørernes retsgrundlag forsvandt i 2006
DIS-sagen: Rederne var klar til at gå hele vejen
