Politisk krav om kontrol med rederiernes nettoløn
Enhedslisten vil have skærpet kontrollen med den danske DIS-ordning, efter at skatteminister Karsten Lauritzen (V) har afgivet en række skriftlige svar til Folketingets Skatteudvalg forud for et samråd i udvalget med skatteministeren fredag.
"Det er gennemgående i skatteministeriens svar, at ministeriet ikke fører kontrol med ordningen, og at ministeriet blot skønner sig frem til omfanget af ordningen. Det er uacceptabelt, når vi taler om statsstøtte i så stor et omfang, som vi taler om her, og at ministeriet i øvrigt ikke kontrollere, at Skatteministeriets beregninger er korrekte" siger Henning Hyllested, transportordfører for Enhedslisten:
"Det er helt fair, at man politisk beslutter sig for at yde støtte til et erhverv, men man skal selvfølgelig vide, hvor meget, man giver. Hovedreglen på andre områder er, at vi præcist kender statens udgifter."
Opjusteríng af støtte
Henning Hyllested har kaldt skatteministeren i samråd, efter at ministeriet har ændret sit skøn over den danske statsstøtte til rederierne gennem DIS-ordningen.
Først i 2016 har Skatteministeriet opjusteret statens mistede skatteindtægter ved DIS-ordningen. I indeværende år på anslået 925 mio. kroner, mens tidligere oplyste tal for støtten er blevet hævet med i alt 427 mio. kroner for 2014 og 2015.
Skatteministeriet har forklaret opjusteringen over for ShippingWatch med, at ministeriet nu medregner udenlandske søfolk, og at der er tale om et skøn.
DIS-ordningen er i lighed med andre statsstøtteordninger underlagt kontrol fra EU-kommissionen.
EU-kontrollen
Tilbage i 2012 udtog Kommissionen bl.a. DIS-ordningen til en særlig kontrol, der omfattede indberetninger af statsstøttebeløbene i 2010 og 2011. EU-kontrollen førte til, at Skatteministeriets skøn for beløbene blev opjusteret for de to foregående år, forklarer skatteminister Karsten Lauritzen forklarer i et af sine skriftlige svar til skatteudvalget.
Ligeledes forklarer ministeren, at ministeriets faktiske indberetninger af statsstøttebeløbet til EU-Kommissionen har været højere end det beløb, der er oplyst til folketinget i Erhvervs- og Vækstministeriets årlige publikationer om erhvervsfremme og støtte.
![Foto: Ritzau Scanpix/Lars Krabbe.](https://photos.watchmedier.dk/MvVn1ZxbC6FP8ld4si4wGifycvh5FWj-tT-mxydBslQ/resize:fill:960:0:0/plain/https%3A%2F%2Fphotos.watchmedier.dk%2FImages%2Farticle8414417.ece%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fkarstenlauritzen.jpg)
Foto: Lars Krabbe/Polfoto/Arkiv.
"Efter Kommissionen kontrol i 2012 til og med publikationen i 2015 er de publicerede statsstøtteudgifter til DIS-ordningen fremskrevne tal af gamle beregninger af skatteudgiften, der ikke tager højde for de nye oplysninger. Dette er selvfølgelig beklageligt taget i betragtning, at de faktiske indberetninger af statsstøttebeløbet til Kommissionen var højere," skriver Karsten Lauritzen i sit svar.
Fem dage kan afgøre fremtiden for rederiernes nettoløn
Skatteminister i samråd til byge af spørgsmål om rederistøtte
Skatteministeriet opskriver statsstøtten til rederier markant