Torm forhandler med nye ejere

En ændring af Torms langsigtede ejerforhold, som rederiet indledte arbejdet med i 2013, er blevet mere konkret med meddelelsen mandag om en proces med "en række eksterne interessenter".

Torm har indledt en struktureret proces, der involverer en række eksterne interessenter. Det oplyser rederiet i en fondsbørsmeddelelse mandag.

"Som tidligere meddelt har Torm iværksat en proces for at adressere Selskabets  langsigtede kapitalstruktur og indgået aftale med en finansiel rådgiver. Denne proces er nu nået til  en fase, hvor Torm har indledt en struktureret proces, der involverer en række  eksterne interessenter med henblik på yderligere at udforske mulighederne for  en strategisk transaktion i løbet af 2014," skriver Torm i meddelelsen.

Rederiet meddelte i august 2013, at det sammen med finansielle rådgivere havde indledt en proces om de langsigtede ejerforhold eller "kapitalstruktur", som Torm selv udtrykte det i regnskabet.

Uholdbar stor gæld

"Siden restruktureringen faldt på plads, har vi haft fuld fokus på at levere på det operationelle plan. Og vores resultater viser, at vi er på den rigtige rejse. Derfor er det også helt naturligt, at bestyrelse og ledelse nu kigger på, hvordan virksomheden skal tilpasses til en ny og holdbar, langsigtet kapitalstruktur. Det er efter min og bestyrelsens mening ikke holdbart for en virksomhed at have en gæld, der er højere end den aktuelle mæglervurdering af flåden," sagde Torms CEO Jacob Meldgaard i august til ShippingWatch.

Foto: Rederiforeningen
Foto: Rederiforeningen

De facto handler det om at få nye private investorer ind i Torm, som helt eller delvist vil overtage de nuværende storaktionærers, bankernes, gæld og egenkapital. Det kan være fonde eller rederier - eller en kombination af de to.

Torm i forhandlinger med nye investorer 

Torm: Vi er begrænset af bankaftalen 

Avis: Banker forbereder salg af Torm 

Torm vil afregistreres helt i USA 

Torm-salg til Oaktree rammer årsresultatet hårdt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også