Torm vil afregistreres helt i USA

Torm har  indgivet ansøgning om frivillig afregistrering af selskabets værdipapirer og rapporteringsforpligtelser over for det amerikanske børstilsyn
Foto: Rederiforeningen
Foto: Rederiforeningen
AF RITZAU FINANS


Rederiet Torm har indgivet ansøgning om frivillig afregistrering af selskabets værdipapirer og rapporteringsforpligtelser over for det amerikanske børstilsyn,SEC. Det oplyser Torm onsdag eftermiddag i en selskabsmeddelelse.

"Med ansøgningen suspenderes Torms rapporteringsforpligtelser over for SEC øjeblikkeligt, hvilket omfatter den amerikanske regnskabsaflæggelse, 20-F, samt de såkaldte 6-K-meddelelser," skriver rederiet i meddelelsen.

Afregistreringen forventes at blive permanent inden for senest 90 dage, såfremt der ikke er indvendinger fra SEC.

Afregistreringen er forbundet med afnoteringen af Torms ADR-program, hvor det danske rederi sidste sommer blev afnoteret fra Nasdaq-børsen i New York.


Torm gennemfører afnotering af aktier i USA

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også