Platou: Rederne får succes med rateløft på Asien-Europa

Fragtraterne på den vigtige Asien Europa rute fortsætter nedturen med en tilbagegang på 4 pct. i denne uge. Ratekrigen strammer til, skriver analysehuset Fearnley, mens Platou ser lys i 3. kvartal for Top20-rederne.
AF OLE ANDERSEN OG KATRINE GRØNVALD RAUN

Containerrederiernes succes med bebudede rateforhøjelser fra 1. juli for som minimum at bremse det nedadgående fri fald for nu 10. uge i træk er blevet mødt med dyb skepsis blandt flere analytikere. Men analysehuset Platou er i stigende grad optimistiske på rederiernes vegne og tror på et stærkt 3. kvartal.

"Industrien planlægger at justere deres kapacitet med hele seks procent i forhold til for et år siden. Samtidig kan større fragtmængder vende tilbage i løbet af højsæsonen og forøge udnyttelsesgraden og understøtte spotrater i niveauet 1.300-1.400 USD per teu i 3. kvartal 2012, vurderer norske Platou.

Ringe 2. kvartal

Foreløbig tyder alt på, at indeværende 2. kvartal bliver ekstremt ringe for Top20-rederierne på hovedruterne mellem Fjernøsten og Nordeuropa. De voldsomme rateforhøjelser anført af Hapag-Lloyd med 1.000 USD per teu fra 1. juli, mens de to største rederier Maersk Line og MSC er mere afdæmpede med 750 USD per teu, er ifølge iagttagere et forsøg på at få bare noget af forhøjelsen hjem.

Tidligere fredag offentliggjorde det ledende spotrateindeks SCFI fra Shanghai Shipping Exchange et nyt ratedyk for tiende uge i træk med et fald på 4 pct. til 641 USD per tyvefodscontainer, ifølge analysehuset Fearnley.

Den nu officielt anerkendte ratekrig blandt de store containerrederier trækker tænder ud og niveauet er nu så lavt, at rederne ikke længere tjener penge på at transportere last fra Asien til Europa.

Det samlede spotrateindeks fra Shanghai Shipping Exchange stoppede imidlertid faldet i denne uge, der ellers har været konstant siden midten af marts. Men den stærke konkurrence på ruten på grund af overkapacitet og svag vækst betyder altså, at opbremsningen ikke er slået igennem her, og forleden meddelte CEO Nils Smedegaard Andersen, at ratekrigen vil kræve yderligere besparelser for Maersk Line:

"Vi bliver nødt til at acceptere, at så længe der er overkapacitet, vil der være priskrige. Alt, vi kan gøre, er at trække på skuldrene og fokusere på at gøre Maersk Line så konkurrencedygtig som muligt, på at skære omkostningerne og pleje vores kunderelationer," sagde han til Ritzau Finans.

Spotrater stopper faldet efter ti uger

Smedegaard: Ratekrig kræver flere besparelser

Sydeuropæisk recession koster rederne dyrt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også