Spotrater stopper faldet efter ti uger

Spotrateindekset SCFI fra Shanghai Shipping Exchange stoppede i denne uge det fald, der ellers havde været konstant siden midten af marts.
Indekset steg marginalt til 991,25 fra 990,78 - altså med mindre end en halv procent. Over de foregående ni uger var SCFI-indekset dykket i alt 18,3 pct. fra 1213,3.
Indekset dækker over spotprisen på fragt af containere fra Asien til en række destinationer verden over. Ruterne fra Asien til Europa og Middelhavet vægter henholdsvis 20 og 10 pct., mens også USA-ruterne vægter næsten 30 pct. til sammen.
Specielt raterne fra Asien til Europa er hårdt ramt af en priskrig udløst af overkapacitet og lav markedsvækst.
Fragtrater falder for niende uge i træk