Uoverskueligt billede af nigeriansk pirateri dominerer

Det er uigennemskueligt, hvor stor pirattruslen i den vestafrikanske Guinea-bugt reelt er, da langt fra alle piratangreb meldes til myndighederne og derfor ikke fremgår af offentlige statistikker. Det vurderer analytikere.

Det er ikke alle piratangreb i den vestafrikanske Guinea-bugt og ud for Nigeria, der finder vej til myndigheder og medier. Det skyldes, at både rederier og olieindustrien, som opererer i området, ikke altid melder det ind til organisationen International Maritime Bureau (IMB), der står for de offentlige statistikker over angreb.

Ifølge internationale analytikere, skyldes underrapporteringen blandt andet, at rederier frygter dyre forsinkelser, hvis et skib efter et overfald eller forsøg på kapring skal inspiceres i den nærmeste havn, mens stigende forsikringspræmier og bekymrede kunder også spiller en rolle, fremgår det af en kommende artikel i Søfartens Lederes blad.

Arild Nodland, adm. direktør for Bergen Risk Solutions, bekræfter tendensen over for ShippingWatch og tilføjer, at eksempelvis virksomheder, der arbejder inden for offshore ud for Nigeria, ikke ser nogen pointe i at rapportere til IMB, da de har deres egen efterretnings- og sikkerhedsorganisation:

"Organisationen arbejder lokalt, og der kan problemerne bedst løses og ikke mindst forstås, lyder argumentet," siger han og peger på et andet argument, der dog ifølge ham er mindst lige så reelt, men ikke offentligt udtalt.

Pirateri er dårlig PR

"Det er dårlig PR for olieselskaberne og Nigeria, så de ønsker ikke, at den her information kommer ud i offentligheden. Det er dårlig PR, fordi det er negativt for udenlandske investeringer, og det er negativt for rekrutteringer til olieselskaberne og med tanke på forsikringspræmien."

Ifølge den London-baserede analytiker Thomas Horn Hansen fra sikkerhedsfirmaet Risk Intelligence, skyldes rederiernes manglende rapportering dog ikke primært økonomiske overvejelser.

"Der er ingen klare fordele ved at rapportere mindre angreb til de lokale myndigheder, og ofte får rederierne overhovedet ingen respons på deres henvendelser. Opfattelsen er reelt den, at jo mere sjældent man er i kontakt med myndighederne i regionen, jo færre anledninger har de til at gøre livet surt for rederierne og deres besætninger," siger Thomas Horn Hansen til Søfartens Ledere.

Nogle redere kan dog måske se en fordel ved ikke at rapportere mindre hændelser, fordi de dermed undgår at spilde tid på at udfylde en masse papirer, mener Arild Nodland fra Bergen Risk Solutions.

"Men når det er sagt, så er skibsredere inden for tank og bulk blevet bedre til at rapportere til IMB over det sidste år," siger han og peger på, at det sandsynligvis er hovedgrunden til, at IMB har rapporteret en stigning i antallet af angreb.

"Hvis man inkluderer alle, så er angrebene ud for Nigeria i realiteten gået tilbage de seneste år. Men fordi, at skibsrederne er blevet dygtigere til at rapportere, så ser det ud som om, at det er steget. I 2008 var der 69 angreb på international skibesfart, mens der de sidste 12 måneder har været 36," siger han til ShippingWatch.

Trods det lavere antal angreb, er der dog stadig en konsekvens ved den manglende rapportering, da truslen ikke fremstår så stor, som den måske i virkeligheden er, mener  Tomas Horn Hansen, der dog understreger, at industrien er bekendt med risikoen.

"Det er en uigennemsigtig situation, men Vestafrika har haft en dårligt ry i mange år, og de søfarende ved godt, at det kan være et farligt område at opholde sig i. Hvis pirateriets reelle omfang var offentligt kendt, tror jeg imidlertid, at det i højere grad ville få myndighedernes opmærksomhed," siger han til Søfartens Ledere.

Ekstra tillæg til søfarende

Søfartens Ledere stillede i sidste uge spørgsmålstegn ved tillæg til søfarende, der sejler i Vestafrika:

"Samtidig stiller vi os uforstående overfor, at rederierne ikke udbetaler de søfarende hardship-tillæg til lønningerne på Vestafrika, som det er tilfældet i højrisikoområderne ud for fx Somalia, når piratproblemet åbenlyst er lige så stort i Guineabugten. De ekstra tiltag, procedurer, merarbejde og stress, som begrunder hardship-tillægget, er de samme på Vestafrika som ved Afrikas Horn, så der er, efter vores oplysninger og opfattelse, ingen tvivl om, at forudsætningerne for at udbetale tillægget er til stede," sagde direktør Fritz Ganzhorn i en meddelelse.

Piratanalyse: Nigeriansk hær for svag til at modvirke piratangreb

Søfartens Ledere: Nødvendigt at sikre søfolk ved Vestafrika

Piratanalytiker: Pirateri skal afskaffes med rigelige investeringer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også