Analyse fælder hård dom over containershipping

Når det største skib nogensinde fra et kinesisk skibsværft i dag torsdag anløber Hamborg, er det blot det seneste eksempel på de hårde tider, de store containerredere ifølge Danmarks Skibskredits nye halvårlige analyse står over for.

Det største skib nogensinde leveret fra et kinesisk skibsværft, containerskibet Cosco Belgium, anløber i dag torsdag Hamborg, og skibet er således det seneste og ildevarslende eksempel på de tider, der venter forude for såvel rederne som raterne. Og mange andre som Maersk Lines nye Triple-E følger lige efter de kommende måneder.

Cosco Belgium er det første af en serie på i alt otte 13.380 teu-skibe og er leveret i februar 2013 fra Nacks-skibsværftet i Kina. Hele serien skal leveres i år og i løbet af 2014 og indsættes på Asien-Europa.

SeaIntel: Ratekrigen forstærkes i 2013 

"Det er uundgåeligt , at tonnageudbydere står foran nogle hårde år. Ophugningskandidater i Post-Panamax-flåden udgør naturligvis et fåtal, fordi flåden er ung. Og der kommer flere nye. Mere end tre mio. teu er i øjeblikket i ordrer på værfterne, og mere end halvdelen indsættes efter planen i indeværende år. Post-Panamax-skibe, der er mindre end 10 år gamle, skal nødvendigvis ophugges, hvis ubalancen mellem ordrebeholdning og ophugning skal løses," understreger Danmarks Skibskredit (DSF) i sin halvårlige analyse, Shipping Market Review:

"Midlertidige oplægninger kan igen blive et tema i år eller næste år. Et nyt kontraktboom vil, uanset om det er økodesigns, lave nybygningspriser eller markedsandele, forlænge udsigterne til en forbedring af markedsvilkårene," hedder det i analysen, der fælder en hård dom over udsigterne i shipping de kommende år.

Maersks prisstigninger næsten udraderet efter to uger 

Siden krisens indtog i 2008 er den globale flåde vokset med 45 procent, mens efterspørgslen i samme periode kun er steget med 15 procent. Adskillige, men ikke alle, segmenter er ramt på indtjeningen, og i løbet af 2012 er det ledende indtjeningsindeks faldet 25 procent til under 2002-niveau," skriver Danmarks Skibskredit og peger på høje brændstofomkostninger og lave skibsværdier, der gør situationen endnu værre i shipping.

Den internationale søfartsorganisation Bimco skriver i en analyse onsdag, at den forventer en ny runde af generelle rateforhøjelser inden for de kommende uger. Og ifølge Bimco har ophugningsaktiviteten været tårnhøj i de første 11 uger af 2013.

Find hele analysen fra Danmarks Skibskredit her

DSF: Nybygningspriser kan ramme 2002-gulvet

Sea Asia 2013: Megaskibene vil ikke presse priserne 

Containeråret 2013 ligner en ny gyser 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også