Shippingkæmpe på økonomisk hestekur efter milliardtab

Japanske Mitsui OSK Lines (MOL) står foran en økonomisk hestekur i et omfang, der er uden fortilfælde, siger gruppens topchef Koichi Muto.

Japanske Mitsui OSK Lines' (MOL) står foran en økonomisk hestekur, hvor hver en sten skal vendes. Spareplanen, der også indebærer, at ledende medarbejdere frivilligt går ned i løn, skal genskabe profitabiliteten i gruppen, siger den øverste chef Koichi Muto.

Mitsui OSK Lines tabte i 2012 ca. én mia. USD. Det var andet år i træk, at gruppen leverede kæmpe underskud.

Japansk storrederi reducerer flåden efter milliardtab

"Vi må forbedre effektiviteten for hver eneste skib, vi vil gennemgå alle de operationer, vi har taget for givet, og vi vil vende hver en sten i forhold til vores omkostninger. Omkostningsbesparelser er en opgave, vi selv kan gennemføre, og som er uafhængig af eksterne forhold. Vi vil i 2013 reducere vores omkostninger i et helt anderledes omfang, end vi har set før," sagde Koichi Muto i en tale i forbindelse med gruppens 129 års fødselsdag. Det skriver Shipping Gazette:

"Vi vil gennemføre vidtgående reformer af alle uprofitable operationer og ikke-kerneforretninger. Alt skal gennemgås, og det er lige fra at trække sig ud af forretninger til salg af aktiver," sagde Muto og fremhævede LNG-skibe, offshore og containerskibe som MOL Gruppens fremtidige vækstområder.

Mitsui har alene i tørlast og tank henholdsvis 170 og 80 skibe, der er eksponeret i tabsgivende spotmarkeder. Rederiet har tidligere meldt ud, at flåderne skal reduceres til henholdsvis 120 og 60 skibe senest 31. marts 2014. Som en del af en managementplan, FY2013, vil hovedsædet for Mitsui's tørlastforretninger blive flyttet til Singapore.

Og frasalg eller ophugning af tankskibe vil blive kostbart.

"Vi beklager, at det vil generere et kæmpetab, men vi kan forvente en markant forbedring i indtjeningen. Og vi vil forbedre indtjeningen i spotmarkederne for tørlast og tank, der har eroderet vores samlede forretning, med henblik på at vende tilbage til en sund indtjening," har Koichi Muto understreget for nylig.

Asiatiske shipping-konglomerater under vand 

Mitsui's massive spareplan kan trække blodige spor 

Mitsui vil lægge containerhovedkvarter i Hong Kong 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også