Rusland liberaliserer Nordøstpassagen

Russiske myndigheder tillader nu uledsaget sejlads gennem Arktis med skibe uden isforstærkelse i isfri perioder. Den øgede trafik i området gør det til en akut opgave at have katastrofeberedskab. Det skriver Berlingske Business.

I denne uge åbner russiske myndigheder for sejlads ad Nordøst-passagen uden ledsagelse af atomisbrydere fra landet. Årsagen er, at ruten i dag er isfri flere måneder om året, og det bliver samtidig tilladt at bruge skibe, der ikke er bygget til isfyldt farvand, hvis forholdene tillader det. Det skriver Berlingske Business.

Let isforstærkede skibe vil fremover kunne sejle gennem Nordøstpassagen i måneder med minimalt isdække, mens almindelige fragtskibe uden isforstærkning vil kunne bruge ruten i perioder med minimalt isdække, så længe de køber assistance fra en russisk isbryder.

Rederne byder kineserne velkommen i Arktis 

"Det er et forsøg på at gøre ruten attraktiv og tilnærme den de internationale shippingstandarder," siger Sergej Balmasov fra det norske konsulentfirma Centre for High North Logistics.

Venstre: Kina jagter Arktis gennem Grønland 

"Det at hente mineraler og fossile brændstoffer fra offshore-boringer i Arktis kan blive det helt store i operationerne for søfarten i Arktis i fremtiden," siger Jan Fritz Hansen, vicedirektør i Rederiforeningen, til Berlingske Business.

Men den øgede trafik, som et 'gold rush' langt mod nord vil medføre, gør det akut nødvendigt at lave international lovgivning og katastrofeberedskab. Det mener Gunnar Sander, forsker ved det norske polarinstitut.

Der er i Arktisk Råd enighed om et samarbejde, men det meste af udstyret mangler i følge Berlingske Business stadig. Det sker samtidig med, at en række regeringer prøver at nå til enighed om fælles regler i IMO.

"Der er mange ting, der halter. Det arbejder vi hårdt på. Det gælder krav til både skibe og besætning, regler for konvojsejlads, isforstærkning og særlig uddannelse af besætningen," siger Klavs A. Holm, Danmarks arktiske ambassadør.

Russisk-asiatisk gastransport ti år væk 

Ansøgere flokkes om Arktisk Råd

Kurs Arktis: Dansk rederi vinder stort 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også