Kinas mål med minedrift på Grønland er helt klart, mener Venstres Claus Hjort Frederiksen:

"Der er en langt større geopolitisk interesse. De kan være interesserede i at få en bastion i det arktiske område. Det er jo det, den politiske kamp går ud på i øjeblikket," siger han til Berlingske og påpeger, at Kina både har økonomi og tålmodighed til at sikre indflydelse i området.

"Jeg er meget bekymret ved tanken om, at man giver kineserne adgang til Grønland. Udover at kineserne har mange penge, opererer de med langsigtede perspektiver," siger han.

Ifølge Claus Hjort arbejder kineserne på en helt anden måde end erhvervslivet i Europa og USA, og 100 år betyder ingenting i kinesisk perspektiv.

"Og hvis de ser strategiske interesser i at opbygge nogle bastioner i Grønland, så er penge eller krav til afkast ingen hindring."

Venstres skepsis kommer bag på Flemming Møller Mortensen, Socialdemokraternes grønlandsordfører. Han understreger over for Berlingske, at det er nødvendigt at respektere Grønlands selvstyrelov.

"Og så er det vigtigt at hæfte sig ved, at alle er enige om, at det strategiske og det sikkerhedspolitiske er et anliggende for Rigsfællesskabet. Her har man indledt et meget tæt samarbejde," sige han.

Interesse dækker over mere

At Kina har en bagvedliggende dagsorden med sin interesse for Grønland, er der ingen tvivl om, mener flere fagfolk ifølge Berlingske.

"Når det handler om et potentielt  så vigtigt område, så er stormagter interesserede, ikke kun for at tjene penge, men også for at have indflydelse på den politiske udvikling i området," siger Kristian Søby Kristensen til avisen.

Han forsker bl.a. i arktisk sikkerhedspolitik ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

For nylig anmodede Kina om observatørstatus i Arktis Råd, hvilket Canada er imod.

Ansøgere flokkes om Arktisk Råd

Flertal: Staten bør gå ind i Grønland

Britisk krav om skærpet kontrol med Arktis