Russisk-asiatisk gastransport ti år væk
Først om 10 år er det realistisk med transport af gas fra Rusland til Asien gennem Nordøstpassagen. Det skriver den pakistanske avis The International News.
Tanktransporter gennem Nordøstpassagen trækker ud på grund af en forældet infrastruktur, for få tankskibe og flere og flere problemer med at fastlægge rettighederne til farvandene ved Nordøstpassagen. Men det vil komme, ikke mindst på grund af den russiske stats stærke incitamenter til det.
"Den russiske stat er meget ivrig for at udvikle Arktis, fordi de ser det som nøglen til at fastholde eksporten, hvilket til gengæld er nøglen til at opretholde skatteindtægter og fastholde sin geopolitiske position i verden. For Rusland er det svært at overvurdere vigtigheden af det geopolitiske og geo-økonomiske potentiale i Arktis," siger Charles Emmerson, seniorforsker ved den internationale tænketank Chatham House, ifølge The International News.
Et af de store problemer for at få gastransporterne i gang er manglen på ordentlige skibe. Lige nu har Rusland mellem 10 og 15 isbrydere, der kan sejle i området, men som alle skal pensioneres i 2015 til 2017. Det er sandsynligt, at de ikke alle vil være erstattet før 2020.
"Den største forhindring lige nu er, at der er meget få passende LNG-skibe til rådighed," siger Mikko Niini, der er adm. direktør for Aker Arctic, ifølge The International News.
Asiater vil erobre ny arktisk sejlrute
Relaterede artikler:
Asiater vil erobre ny arktisk sejlrute
For abonnenter
Kurs Arktis: Dansk rederi vinder stort
For abonnenter
Russerne sætter sig tungt på ny arktisk rute
For abonnenter