ShippingWatch

Kraftige lavtryk sender skibe på omvej på Atlanterhavet

Op til 20 meter høje bølger tvinger i øjeblikket handelsskibe ud på længere og dyrere rejser mellem Europa og USA. "Det er ikke så tit, der er bølger op til de 20 meter, som vi har set nu«," siger Lone Seir Carstensen fra DMI.

Sædvanligvis må personalet på handelsskibe, der krydser Atlanten, regne med en del ekstra søgang i vinterhalvåret, og rederne indstille sig på, at sejladsen med varer mellem Europa og det amerikanske kontinent bliver længere og dyrere. Men den seneste tid har det blæst usædvanlig meget over Atlanten, selv for vinterlige forhold.

Først på ugen hærgede 15 til 20 meter høje bølger i et stort område syd for Island og Grønland mellem USA og Storbritannien. Og det kan de fleste skibe og deres last ikke klare. Derfor dirigeres de udenom og ud på længere ture end normalt for at kunne krydse Atlanterhavet sikkert.

»I øjeblikket raser den ene vinterstorm efter den anden, og det er ikke usædvanligt med masser af uvejr i vinterhalvåret. Men det er ikke så tit, der er bølger op til de 20 meter, som vi har set nu«, siger Lone Seir Carstensen hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Store bølger skyldes luftsammenstød

Hos DMI’s Maritim Service udfærdiges prognoser for bølger på verdenshavene, og der lægges ruter uden om de hårdest ramte områder for en række rederier.

»Vi lægger skibene på ruter, der er sikre og så hurtige som muligt, ud fra de krav der er til det enkelte skib og dets last, som vi får data om. Det betyder meget for rederierne at få en optimal rute, for det er dyrt i brændstof at sende skibene ud på en omvej, men samtidig skal sejladsen jo være sikker for last og besætning«, siger Michael Christiansen, som er maritim meteorolog hos DMI.

DMI: Shipping sparer på rutevejledninger 

Blandt de skibe, DMI hjælper med ruteplanlægning, lå omkring 50 på en sydligere og noget længere rute end normalt mellem Europa og USA end i forbindelse med det atlantiske uvejr.

Den vind, der sætter de store bølger i gang, opstår, når kulde fra nord ramler sammen med lunere luft sydfra og får store lavtryk til at udvikle sig i Nordatlanten. De aktuelle kæmpebølger opstod som følge af et omfattende lavtryk omkring New Foundland ved Canadas østkyst, der sendte vind og dermed bølger langt ud i Atlanterhavet.

Lasten er skrøbelig

Bølger i 8 til 12 meters højde forekommer jævnlig i Atlanten om vinteren.

Hos DMI handler det om at dirigere skibene sikkert uden om områder med farlige bølger. Mindre skibe sendes uden om bølger over 3 meter, mens større skibe typisk kan sejle i udkanten af områder med bølger, der er mellem 3 og 6 meter høje.

»Bølger over 10 meter vil være katastrofale for de fleste skibe. De mindre skibe på omkring 100 meter, som der er en del af, skal helst ikke udsættes for bølger, der er meget mere end 3 meter høje«, siger Michael Christiansen.

»Det er ikke så meget skibene som deres last, der ikke kan klare bølgerne. De større tankskibe og containerskibe kan godt klare store bølger. Men på skibe med kølecontainere og på de mindre skibe ødelægges lasten, hvis de kommer ud i for hård sø«.

Sandy voldte problemer

Der har været usædvanlig mange storme og afledte kæmpebølger denne sæson.

I sidste måned måtte DMI’s meteorologer holde et skib tilbage fem dage ud for Lissabon, før bølgerne havde lagt sig så meget, at det sikkert kunne sejle til Storbritannien.

Også superstormen Sandy, der hærgede USA’s østkyst i oktober og blandede sig med en efterårsstorm i Atlanten, voldte problemer.

»Der var virkelig tryk på, og vi skulle omdirigere mange skibe fra de bølger, der opstod«, siger Michael Christiansen.

Monsterbølger er sjældne

Lige nu udvikles et nyt lavtryk syd for Kap Farvel ved Grønland, som vil sende flere store bølger ud i Nordatlanten. I princippet ruller bølgerne ud over havet, mens deres størrelse aftager, efterhånden som de mister energi. Men ikke altid.

Af og til støder de sammen med store bølger fra andre uvejr på en sådan måde, at energien overføres fra den ene bølge til den anden. Og så opstår de såkaldte monsterbølger, som er nærmest mytiske og enhver søfarers skræk.

Maritime Service vil lave længere prognoser 

Her kan dannes op til 30 meter høje bølger ude til havs, som kan knuse de fleste skibe, hvis de rammes uheldigt. Indtil for få år siden var de omgærdet af mystik. Mange mente, det var angste sømænd, som overdrev storme, de havde været igennem.

Men de findes vitterlig, har det vist sig. De er dokumenteret via satellitter og kan i nogen grad forudsiges ved at regne på vindretninger og bølgers vinkler og størrelser i forhold til hinanden.

Hundreder af skibsforlis skyldes bølger

Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) har gennemført et omfattende overvågningsprojekt, der viste, at de helt store bølger opstår ganske ofte. ESA’s forskere regnede sig på baggrund af satellitfotos frem til, at der over en periode på knap en måned blev dannet mindst ti bølger på verdenshavene, som var over 25 meter høje.

De seneste 25 år er et par hundrede skibe op til supertankerstørrelse, nogle over 200 meter lange, sunket i hårdt vejr. Monsterbølger menes ifølge ESA at have været en medvirkende årsag i en del tilfælde.

For det meste slipper skibene dog fra mødet med kæmpebølgerne, fordi der nu kan laves prognoser for dem. Men ikke altid.

I Sydatlanten blev de to krydstogtsskibe MS ’Bremen’ og ’Caledonian Star’ for nogle år siden ramt og delvis smadret af 30 meter høje bølger inden for den samme uge.

DMI: Vi tager gerne kampen op med Weathernews 

Japansk konkurrent til DMI etablerer sig i København 

 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Efter ti års resultattørke er der igen sorte tal hos Lauritzen. Politiske spændinger i Ukraine mellem Vesten og Rusland øger frygten for nye cyberangreb a la det, der kostede Maersk to mia. kr. Et nyt forslag til EU's udspil om CO2-kvoter til shipping kan føre til endnu en milliard-fond.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs