Deadline for storstilet aftale om transport med våben

I dag fredag er sidste frist for FNs delegationer i New York for at nå til enighed om en international aftale om handel og transport af våben og udstyr. Aftalen kan sikre større gennemsigtighed og indsigt i handel med våben, men forhandlingerne er brolagt med problemer.
Foto: Vincent Yu
Foto: Vincent Yu

Fredag morgen amerikansk tid får forhandlere i FN et sidste draft til en planlagt og i så fald historisk FN-traktat, der skal øge kontrollen med den globale våbenhandel og skabe større gennemsigtighed i forhold til eksporttilladelse og transport. Det overordnede mål med en ny traktat er at beskytte civilbefolkninger over hele kloden og ikke mindst undgå, at våben havner i forkerte hænder på undertrykkende regimer og terrorister.

Det helt afgørende spørgsmål har under hele forhandlingsforløbet og også i slutfasen handlet om, hvorvidt ammunition skal omfattes af en traktat. Det har bl.a. USA arbejdet imod, ligesom andre stormagter og våbeneksportører hver især har haft særstandpunkter, der i bl.a. Amnesty International har skabt frygt for en udvandet aftale.

Amnesty International har i foråret kritiseret den danske våbentransport- lovgivning, men det rokker ikke ved den danske regerings holdning. Internationalt samarbejde er vigtigt, men ingen ændringer i forhold til lovgivning af våbentransporter, lød det fra justitst- og udenrigsministrene for få måneder siden. Her understregede regeringen også, at den arbejder for en juridisk bindende traktat med et solidt internationalt regelsæt, der vil bidrage til større ansvarlighed i handel med våben.

Bliver forhandlerne ikke enige i dag fredag om en tekst, skal spørgsmålet om traktaten tages op blandt de politiske ledere i FNs generalforsamling.

Redere om våbensejlads: Ikke vores opgave at føre udenrigspolitik

Avis: Danske rederier fragter masser af våben 

Amnesty vil presse regeringens våbentransportpolitik

Regeringen holder fast i regler for våbentransport 

 

  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også