Kim Fejfer: Dårlig infrastruktur bremser vækst

Alvorlige mangler indenfor for kommunikation og transport er en af flere barrierer i forsyningskæder, der forhindrer, at der kan sættes mere fart på den globale økonomiske vækst, siger adm. direktør i APM Terminals, Kim Fejfer, ved World Economic Forum i Davos. Det siger han på baggrund af rapporten Enabling Trade: Valuing Growth Opportunities, der blev præsenteret i Davos.
"Denne rapport gør det klart, at investeringer i transport-infrastruktur kan have en meget positiv og umiddelbar virkning på handelsvækst og økonomisk og social udvikling, specielt i vækstmarkedsområder," siger Kim Fejfer.
Rapporten peger på en række barrierer indenfor forsyningskæder. Det strækker sig fra ringe fysisk og teknisk infrastruktur til grænsekontroller, toldpapirer, manglende koordinering mellem nationale myndigheder og regler, der forfordeler lokale produkter i forhold til importerede.
World Economic Forum vurderer, at global handel kunne stige med omkring 1,6 trillioner dollar eller omkring 15 pct., mens det globale bruttonationalprodukt kunne stige fem pct. eller ca. 2,6 trillioner dollar, hvis alle lande forbedrede to forsyningskædeproblemer bare halvvejs mod den globale bedste praksis.
"Det er en rimeligt ligetil proces at adressere infrastrukturkrav til at facilitere global markedsadgang, når man kan skabe stærke lokale partnerskaber. Vi deler en fælles interesse i at skabe moderne havne og transportfaciliteter på land, så lokalsamfund kan få gavn af handelsdreven udvikling," siger Kim Fejfer.
Storbank udfordrer Mærsk i Virginia