Storbank udfordrer Mærsk i Virginia

Mærsk-gruppens havnearm, APM Terminals, har fået ny konkurrence i kampen om at drive havnene i Port of Virginia-komplekset på USA's østkyst.
Storbanken JP Morgan har sammen med Maher Terminals og Noatum Ports meldt sig ind i budkrigen, der foreløbig har kørt i mere end et halvt år. Det skriver Lloyd's List.
I foråret 2012 indgav APM Terminals et bud om at overtage aktiviteter under Virginia Port Authority. Mærsk-selskabets bud lagde et bud på mellem 3 og 4 mia. dollar for en 48-årig kontrakt.
Mærsk sender åbent brev til Virginia-politikere
Det satte gang i en stor og til tider bitter strid. Blandt andet indgav containerrederierne CMA CGM og Hanjin Shipping klager om et mulige Mærsk-monopol. Siden kastede Deutsche Banks ejendomsfond, RREEF, og kapitalfonden Carlyle Group sig også ind i kapløbet, ligesom det statsejede Virginia International Terminals også ønsker at fortsætte som operatør.
Carlyle har siden trukket sit bud, men nu står JP Morgan altså klar til at konkurrere om koncessionen.
Professor: Virginia kan forhandle bedre tilbud fra Maersk
Port of Virginia består af fem containerterminaler: Norfolk International, Newport News, Portsmouth, Virginia Inland og APM Terminals Virginia. Virginia-havnen er særlig interessant, fordi den er den eneste havn på østkysten, der uden større problemer kan håndtere de ultrastore containerskibe,der er på vej på havet.
Politikerne i Virginia ventes at træffe en beslutning om næste skridt i budprocessen den 22. januar, skriver avisen.
RITZAU FINANS
Virginia Port skærper profil i budkrig med Maersk
Mærsk nedsabler amerikansk havneoperatør
Mærsk lancerer nyt website om bud på Virginia
Relaterede artikler:
Virginia Port skærper profil i budkrig med Maersk
For abonnenter
Mærsk lancerer nyt website om bud på Virginia
For abonnenter