Gøteborg langt fra at udnytte sit russiske potentiale
Gøteborg Havn har slet ikke udnyttet de muligheder endnu, der ligger i rollen som transhipment havn i forhold til Rusland og de baltiske lande, siger CEO Magnus Kårestedt, Port of Gothenburg, til ShippingWatch
Gøteborg Havn er langt fra at udnytte sit potentiale som transhipment havn i forhold til Rusland og Baltikum. Det siger CEO Magnus Kårestedt, Port of Gothenburg.
"Rusland og Baltikum er meget vigtige markeder for os, men vi har en kapacitet og nogle muligheder for at blive transhipment havn for det russiske og baltiske marked i en langt større udstrækning, end vi gør i dag. Vi har kapacitet til at modtage verdens største containerskibe, bil- og tankskibe, og vi har en stor RoRo-terminal med omlastningsmuligheder for papirprodukter," siger Magnus Kårestedt til ShippingWatch:
"Allerede i dag fungerer vi som transshipment havn for russisk råolie, som lagres i faciliteter tæt ved havnen, og omlastningen sker sikkert ved kajanlæg, hvor der er over 19 meter dybt. Så vi har plads og tilstrækkelig dybde også til VLCC'ere," siger Magnus Kårestedt.
Næsten en tredjedel af Sveriges samlede udenrigshandel og 60 procent af containertrafikken passerer gennem Port of Gotenburg, der er Skandinaviens største havn. Derfor er havnen i lighed med andre påvirket af afmatningen i verdensøkonomien både i Europa og andre verdensdele. For Gøteborg er det dog særlig mærkbart, at den britiske økonomi er hårdt ramt.
"Containertrafikken hare klaret sig relativt godt takket være mængderne til og fra Asien. Til gengæld har vi i løbet af det sidste år oplevet en nedgang både i RoRo-trafikken og i eksporten af biler. Trafikken mellem Gøteborg og England er meget tæt. I alt otte rederier anløber England en gang om ugen eller mere, og volumnerne er gået tilbage. ikke mindst papireksporten. Men trods det økonomiske tilbageslag har vi fået to nye Englands-linier alene i år," siger Magnus Kårestedt.
I takt med at der er færre og færre store skibe ledige, er containerrederierne villige til at betale skyhøje priser for at chartre skibe, som først leveres i 2025.
Rederiet, som Mærsk solgte i en milliardhandel sidste år, forventer nu at tjene omkring en mia. kr. på driften. Det sker efter et år med store forandringer.