Göteborg kræver afgift fra skibe med højt svovlindhold

Rederier der lægger til i Göteborg Havn skal betale ekstra, hvis deres skibe sejler på meget svovlholdigt brændstof. Pengene går til en speciel miljø-pulje, der i løbet af sidste år samlede 10 mio. svenske kroner. Det skriver Sveriges Radio.
"Vi har bestemt, at pengene i første omgang skal gå til et program til brændstofskift, der giver incitament til ejere, der sejler med rent brændstof," siger Magnus Kårestedt, adm. direktør for Göteborg Havn.
"Så har vi også givet incitamenter til at bygge videre på fartøjer, der kan sejle på gas, og vi giver også penge, hvis du tilmelder dig Clean Shipping Index, der stimulerer forskellige miljømæssige forbedring ombord på fartøjerne," siger Magnus Kårestedt.
Han regner med, at puljen i 2012 vil være på nogenlunde samme niveau som i 2011, og understreger, at det skyldes øgede volumener - ikke at der ikke har foregået nogen miljøforbedring af skibene.
God brancherespons
Rederierne har ifølge Magnus Kårstedt været positivt stemt over for de nye regler.
"Der har været en meget positiv respons fra branchen, der mener, at det er et meget godt initiativ. Rigtig mange har også tilsluttet sig programmet for brændstofskift, og vi håber også at bygge flere af de fartøjer, så de kan køre på gas. Vi skal nemlig have et gastanksted her i havnen, så man indenfor et par år kan få adgang til gas," siger Magnus Kårstedt.
Gøteborg ser stigende eksport ud af Europa
Relaterede artikler:
Gøteborg ser stigende eksport ud af Europa
For abonnenter
Fjord Line udskyder levering af LNG-færger
For abonnenter
Brancheforening anbefaler havne at være parate til 2015
For abonnenter