Westlie: Markedsandelen skal forsvares

Der er stadig meget arbejde at gøre for Maersk Line, der går ind i 2012 med forventningen om fortsat stærk overkapacitet og underskud. Rederiet har vundet de tabte markedsandele tilbage i 2011 på bekostning af resultat, og nu er fokus på at forsvare positionen og øge rentabiliteten.
Maersk2 | Foto: Maersk3
Maersk2 | Foto: Maersk3

Det fortalte finansdirektør Trond Westlie, der i Nils Smedegaards fravær stod for telekonferencen oven på den lyseblå gigants årsregnskab for 2011. Alt er i spil, og oven i varslede ratestigninger og kapacitetsnedskæringer kan der komme mere til.

- Der er behov for yderligere kapacitetsnedskæringer for at fastholde stabiliteten i markedet på grund af tilkommen kapacitet fra andre spillere. Vi kigger selv på yderligere nedskæringer, og vil bestemt ikke udelukke flere reduktioner, sagde Trond Westlie.

Jyske forsigtig omkring Maersk 

De nuværende kapacitetsnedskæringer på 9 pct. ventes opnået ved at sejle langsommere og andre tiltag, der ikke har at gøre med tonnagemængden.

Det vil dog ikke ske på bekostning af markedsandelen, der ligger marginalt over 16 pct. af verdensmarkedet ifølge de seneste tal fra Alphaliner. Den skal forsvares.

- Vi mener, at vores markedsandel er tilfredsstillende, og vi vil forsvare den markedsandel. Ser vi forandringer, vil vi træffe de nødvendige beslutninger for at fastholde vores markedsandel.

Ritzau Finans


Danske: Tror på mindst 450 kr per aktie Thrane-aktie

Baltic Dry stiger 1,7 pct

Jyske forsigtig omkring Maersk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også