Fayard sikret ny ordre for Maersk Drilling

Maersk Drilling har for fjerde gang lagt en opgradering af en borerig hos Fayard på det tidligere Lindøværft.
Foto: Foto: Carsten Andreasen
Foto: Foto: Carsten Andreasen

Det fynske Fayard, der ligger på det tidligere Lindøværft i Munkebo, har sikret sig sin fjerde ordre på en opgradering af borerig fra Maersk Drilling i konkurrence med andre nordeuropæiske værfter. Denne gang Mærsk Gallant, der er bygget i 1993,  oplyser Fayard i en pressemeddelelse.

Det er første gang, at arbejdet med renovering og modernisering kommer til at foregå på værftet i Munkebo. De tidligere projekter for Maersk Drilling har Fayard gennemført i Esbjerg og Hirtshals.

Vedligehold af platforme kan blive guld værd  

”Vi har på Fayard det forretningsprincip, at ordregiveren bestemmer, hvor arbejdet skal udføres. Vi er derfor meget tilfredse med, at opgraderingen af Mærsk Gallant skal udføres på Fayards eget areal, hvor der er direkte adgang til alle de nødvendige faciliteter i form af kraner, haller, værksteder, kontorer mv, som en opgradering af dette omfang kræver,” siger direktør Thomas Andersen, Fayard A/S.

Det tidligere Fredericia Skibsværft, nu Fayard A/S, har i forbindelse med indflytningen på Lindø værftet i 2011 investeret i nye installationer, der lever op til de højeste standarder inden for udstyr til reparationer og ombygning af skibe og offshore-fartøjer.

Norske Kleven-værfter fik rekordår i 2012 

I foråret gennemførte Fayards projektteam i Munkebo en omfattende renovering og modernisering af den norsk ejede beboelsesrig Borgholm Dolphin, der er af rigtypen semisub.

Opgraderingen af Mærsk Gallant forventes påbegyndt i april 2014 og vil beskæftige omkring 500 mand over en periode på et par måneder.

Svensk værftschef: Danskerne er protektionistiske 

Værftsdirektør: Fayard har presset os i bund 

Fayard og Bladt trækker væksten til Lindø 

Fayard taber på svagt shippingmarked 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også