Krisen bider stadig hos verdens største olieserviceselskab

Krisen i oliemarkederne giver stadig ekko i regnskabet for første kvartal i Schlumberger, der er verdens største olieserviceselskab. Schlumberger peger på fire ting, der kan give branchen et hurtigere opsving.

Amerikanske Schlumberger gik en smule frem på omsætningen i første kvartal i år, mens indtjeningen dalede i selskabet, der er verdens største i sin kategori som olieserviceselskab.

Omsætningen steg til 6,8 mia. dollars i første kvartal fra 6,5 mia. dollars året før, fremgår det af regnskabet. Indtjeningen dykkede til 347 mio. dollars i samme periode fra 501 mio. dollars i første kvartal 2016.

Schlumberger skriver i regnskabet, at selskabet tror på, at oliemarkedet stille og roligt er i forbedring, og at de fundamentale markedsvilkår er ved at rette sig. Dog er der en fare for, at olieserviceselskaberne er for ivrige og putter for meget kapacitet ind for at udnytte ethvert lille opsving og dermed undergraver markedet.

Profitten styrtdykker i verdens største olieserviceselskab 

Topchef Paal Kibsgaard peger på, at fire områder er vigtige at sætte ind på, hvis industrien skal tilbage på tidligere tiders niveau.

"Det er behovet for større udgifter på E&P (exploration and production) for at imødekomme det voksende behov for olie i de kommende år; behovet for at beskytte og opmuntre til investeringer i R&E (research and education) gennem hele værdikæden i olie og gas; behovet for nye forretningsmodeller, som skaber tæt teknisk samarbejde og kommerciel tilpasning mellem operatører og udbydere; og behovet for bredere og mere integrerede teknologiplatforme, som kombinerer hardware, software, data og ekspertise," skriver han i regnskabet.

Schlumberger køber op i norsk rigselskab  

Schlumberger overvejer flere fyringer i Norge 

440.000 oliejobs er forsvundet siden 2014 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også