Medie: Færre bunkerleverandører i Singapore fra 2020

Antallet af bunkerleverandører i verdens største bunkerhavn Singapore vil skrumpe især fra 2020 og frem, skriver Platts.
Foto: /ritzau/AP/Wong Maye/
Foto: /ritzau/AP/Wong Maye/

Der vil blive færre leverandører af bunker i Singapore fremadrettet. Især fra 2020 vil antallet af leverandører i havnen, der er verdens største bunkerhavn, blive mindre.

Det skriver Platts på baggrund af en undersøgelse foretaget med navnet S&P Global Platts Crude Oil & Refined Products Forum.

Der er på nuværende tidspunkt 58 godkendte bunkerleverandører i Singapore, hvilket er et fald siden 2012, hvor antallet dengang lå på 71.

At der vil blive endnu færre leverandører skyldes blandt andet, at der indføres nye krav til brændstof f.eks. med de globale svovlkrav fra 2020. Ligesom indførslen af masseflowmetre fra 1. januar i år også skønnes at lægge pres på leverandørerne.

Desuden vil indførslen af de nye store samarbejder blandt f.eks. containerrederierne, som Maersk Lines køb af Hamburg Süd, betyde, at bunkerselskaberne også omorganiserer sig for at servicere den konsoliderede branche bedre.

Selvom antallet af leverandører svinder ind, bliver der stadig leveret en stigende mængde bunker i havnen. I 2016 steg salget af bunker i Singapore med 7,7 pct. i forhold til 2015.

Singapore parat med hjælpepakke til shipping 

Rederier sover bedre efter Singapore fik masseflowmetre 

Singapore halvt i mål med nyt bunkerkrav 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også