Positive DSV-analytikere flokkes om at hæve forventninger
![](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article4780531.ece/ALTERNATES/schema-16_9/DSV.jpg)
En stribe finanshuse har oven på DSV's regnskab for første kvartal fundet anledning til at løfte kursmålet for den danske transportaktie.
Både Danske Bank og amerikanske Jefferies til 260 kr. fra 230 kr. Begge finanshuses anbefaling hedder fortsat "køb, fremgår det af data fra Bloomberg News.
Derudover har norske ABG Sundal Collier løftet kursmålet med 20 kr., så det nu hedder 260 kr. Det norske finanshus har ligeledes en købsanbefaling af DSV-aktien.
Derudover har Alm. Brand Markets løftet kursmålet med 10 kr. til 270 kr. Anbefalingen hedder også fortsat "køb".
Svenske SEB har lagt 6 kr. på kursmålet, så det nu lyder på 256 kr. Den svenske bank anbefaler "køb".
Desuden har Nordea smidt en femmer på kursmålet, så det nu hedder 240 kr. Den nordiske storbanks anbefaling er uændret på "hold".
DSV-aktien lukkede torsdag i 231,30 kr. efter at være steget 5,1 pct. oven på et regnskab, der overraskede positivt over det meste af linjen.
CEO: DSV er gået i soloudbrud i USA
Relaterede artikler
DSV: Ratesump på Asien-Europa kan forsinke transport
For abonnenter