DSV vil flytte flere containere til jernbanen

Logistikvirksomheden vil flytte mere gods fra lastbiler og skibe over på jernbanen. En container fra Kina kan nå Danmark på omkring to uger.

DSV er klar med sin hidtil største satsning på jernbanetransport, skriver Børsen mandag.

En del af lastbiltransporten skal flyttes over på skinner via en ny, daglig rute mellem Danmark og det store knudepunkt i Duisburg, Tyskland. Herfra bliver der direkte jernbaneforbindelse til store godsdestinationer i Kina.

"Vi sikrer, at trailere fra det europæiske fastland og containere fra Kina kan komme videre til Danmark hver dag," siger Simon H. Galsgaard, adm. direktør, DSV Road A/S, til avisen:

"Fra Kina vil jernbanen kunne tiltrække f.eks. tekstiler, reservedele og værdifulde it-produkter, som skal hurtigt ud på det europæiske marked."

Bedre forbindelser

Nye og forbedrede jernbaneforbindelser mellem Asien og Europa og en voksende efterspørgsel blandt afskibere om hurtigere og billigere containerfragt mellem de to verdensdele vil tage markedsandele fra rederierne over de næste 10 år. I hvert fald hvis forudsigelsen blandt de største speditør- og logistikselskaber holder stik.

Analysehuset SeaIntel Maritime Analysis spurgte fornylig  10 af verdens største speditører, og bedømt på besvarelser fra de seks vil transporten af containere via jernbane fra Asien til Europa vokse med omkring 30 procent om året til ca. 13.000 containere (40 fod) hver uge.

I dag anslås transporten af containere på jernbanen at udgøre under en procent af det totale marked, minus luftfragt, eller omkring 1.000-1.500 40 fods containere om ugen.

Jernbanens fordele er især markante, når det kommer til transporttiden. I dag tager det mellem 13-16 dage at få en container fra Chongging i Kina til Duisburg i Tyskland, mens det tilsvarende vil tage dobbelt så lang tid eller omkring 36 dage at transportere den samme container på et skib ifølge en af de adspurgte speditører.

SeaIntel: Jernbanen vil tage markedsandele fra søfragt  

Analytikere: Israelsk jernbane vil aflaste Suez 

Kuehne+Nagel havde marginal fremgang i første kvartal 

Stor appetit på Mercedes-biler giver DSV travlhed i Østersøen                         

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også