Stor appetit på Mercedes-biler giver DSV travlhed i Østersøen

DSV skruer op for ny færgerute i Østersøen sammen med Finnlines på grund af den store efterspørgsel efter Mercedes-biler fra finsk bilproducent.
-
-

En stor efterspørgsel efter A-klasse Mercedes-Benz-biler har givet ekstraordinær travlhed for transportkoncernen DSV, ikke mindst på selskabets nye færgerute i Østersøen sammen med Finnlines. Fra starten af samarbejdet var det meningen, at færgen skulle sejle mellem Uusikaupunki og Travemünde to gange ugentligt, men det skrues nu nu op til tre gange.

Hver dag triller hundreder af A-klasse Mercedes-Benz ud fra samlebåndet hos den finske bilproducent Valmet Automotive, der siden en aftale med tyske Daimler AG om at producere den populære mini-Mercedes er det kun gået én vej hos Valmet Automotive: Fremad. Det skriver DSV i sit seneste koncernblad.

DSV Road Finland har netop underskrevet kontrakt om indkøb af yderligere 100 megatrailere til opgaven, som kræver 600 trailere i alt samt etableringen af den nye færgerute.

Udover transport og on-time levering af dele til produktionen af A-klasse Mercedes-Benz-biler omfatter kontrakten også transport af færdige biler fra Uusikaupunki til havnen i Bremerhaven, hvorfra bilerne distribueres til hele verden af Daimler.

”Det har vist sig at være en omfattende opgave løbende at justere frekvenser og tidspunkter for tog, færge og lastbiler, så hele set-up’et er fremtidssikret”, siger Paul Claessen, Business Developer Automotive i DSV Finland til bladet.

DSV's CEO: Vi stjæler markeds-andele fra små spillere 

Air & Sea drev væksten hos DSV i 2014 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også