DSV køber nordisk konkurrent

DSV har underskrevet en aftale om køb af 100 pct. af aktierne i Ontime Logistics, der har aktiviteter i Norge, Sverige og Danmark.
Foto: GORM OLESEN
Foto: GORM OLESEN

DSV har netop underskrevet en aftale om at køre 100 pct. aktierne i den nordiske konkurrent Ontime Logistics AS. Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse.

Ontime Logistics AS tilbyder transport og logistikydelser, primært indenfor vejtransport og beskæftiger 220 medarbejdere. Virksomheden har otte kontorer i Norge, fem i Sverige og to i Danmark.

Af de aktiviteter, som forventes at fortsætte under DSV, fik Ontime Logistics AS en omsætning på ca. 600 millioner danske kroner i 2012.

"Købet af Ontime Logistics AS udbygger vores stærke position på det nordiske marked for vejtransport. Endvidere har Ontime Logistics AS en god position indenfor indenrigsdistribution i Norge, og vi ser dette som et attraktivt område, der vil styrke DSV’s serviceudbud overfor eksisterende og nye kunder," udtaler administrerende direktør Jens Bjørn Andersen.

Aftalen mellem de to parter er dog betinget af visse forhold, herunder konkurrencemyndighedernes godkendelse. Prisen på aftalen vil virksomhederne efter fælles aftale ikke offentliggøre.

DSV afslutter tilbagekøb af aktier for millioner

DSV indleder obligationssalg for en mia kroner

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også