DeepOcean får millardkontrakt med Statoil

Leverandøren af undersøiske tjenester DeepOcean har indgået en milliardkontrakt med Statoil om at stå for såkaldte IMR-tjenester på olieselskabets felter på den norske sokkel. Det er den største aftale i DeepOceans historie, siger virksomheden i en meddelelse.
Foto: Øyvind Hagen/Statoil
Foto: Øyvind Hagen/Statoil

Over de næste fem år skal DeepOcean, der bl.a. leverer undersøiske tjenester til offshorefunktioner, stå for inspektioner, vedligehold og reparationstjenester (IMR) på alle Statoils operationer på den norske sokkel. Det skriver virksomheden i en meddelelse.

Kontrakten er i første omgang på mere end 1,5 mia. kr. med begyndelse i 2014 med option på tre år mere. Bliver det tilfældet, nærmer kontrakten sig 2,5 mia. kr. Det er ifølge Offshore.no den største kontrakt i DeepOceans historie.

"Det er en stor dag for DeepOcean. Siden vi blev tildelt vores første IMR-kontrakt i 2006, har vi arbejdet målrettet for at levere førsteklasses IMR-tjenester til Statoil og andre nøglekunder," siger administrerende direktør Mads Bårdsen i pressemeddelelsen.

Flere boringer behøves i norsk gigantfelt

Welltec: Brasiliansk forretning skal fordobles i 2013 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også