Rambøll skal fordoble norsk olieforretning

Rambøll Olie & Gas skal være dobbelt så store i Norge, som de allerede er. Det betyder hasteansættelser i de kommende år, men det bliver en kamp at finde de rigtige folk, fortæller selskabets  norske direktør Gro Baade-Mathiesen til ShippingWatch.

Antallet af ansatte skal dobles op til 150, der skal åbnes et nyt kontor, og kundeporteføljen skal være større. Det er planerne for Rambøll Olie & Gas' norske kontor. Ansættelserne skal ske hurtigst muligt, de nye kontorer skal åbnes inden for fem år, og kunderne skal gerne komme løbende.

"Det skal gå rigtig hurtigt nu og her, så vi hurtigst muligt er op på 120 og 150 ansatte. Vi forudser, at den norske sektor vil blive ved med at have stor aktivitet frem til 2030,” siger Gro Baade-Mathiesen, der er regional director Norway for Rambøll Olie & Gas.

Den største forhindring ved vækstplanerne for det danske rådgivende ingeniørfirma er at få fat i folk at ansætte.

"Norge har som olienation en mangel på mange tusind ingeniører, og arbejdsmarkedet for ingeniører er vældig presset. Den hårde konkurrence om de gode hoveder er vores allerstørste udfordring på det norske kontor," siger Gro Baade-Mathiesen.

Rambøll i oliesatsning 

I Norge, hvor oliemilliarderne får olieforretningerne til at vokse og vokse, kan mange konkurrenter til Rambøll Olie & Gas som for eksempel det store norske Aker Solutions betale højere og højere lønninger. Rambøll Olie & Gas følger med på det gennemsnitlige løntrin for sektoren og har i 2011 formået at vækste med mere end 40 pct. og altså tiltrække ny folk. Men skal det blive ved med at lykkes, handler det om - udover at ansætte rekrutteringseksperter - at slå på, at Rambøll Olie & Gas adskiller sig markant fra konkurrenterne, lyder det fra Gro Baade-Mathiesen.

Nye lønstigninger til ansatte i norsk olieindustri 

"Vi er anderledes, fordi vi er en uafhængig aktør i markedet, som hverken har ejerskab til teknologi eller fabrikation i oliemarkedet. Derfor kan vi finde de bedste løsninger for kunderne," siger hun og tilføjer, at der udover arbejdskraftsmæssigt også er en ren faglig niche, som Rambøll Olie & Gas udfylder.

"Vi har erfaring med fra Danmark, som vi kan bruge. Det er løsninger med meget lave omkostninger, og det er ekspertise inden for løsninger på mindre vanddybder."

Rambøll Olie & Gas ønsker at forblive i en meget specialiseret rolle. Derfor regner man ikke med at opbygge mange nye kompetencer, men at byde ind med dem, der allerede er etableret i selskabet.

"På vores planlagte nye kontor i Nordnorge regner vi med at skulle varetage vores opgaver i Arktis. Vi ønsker at styrke vores kompetencer yderligere på akrtisk design, hvor vi allerede har stor erfaring,” siger Gro Baade-Mathiesen med henvisning til Rambølls arbejde i Grønland.

Rambøll Olie & Gas sætter alt ind på Norge 

Rambøll Olie & Gas’ tre nye ønskedestinationer

Rambøll Olie & Gas har allerede opfyldt sine 2012-mål

 

Læs mere om dansk shipping med et prøve-abonnement på ShippingWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også