Kreditvurdering giver DSV nye muligheder i opkøbsjagt

DSV har for første gang modtaget en kreditvurdering fra Standard & Poors. Selskabet planlægger nu at udstede flere obligationer i euro for at finansiere nye opkøb, siger CFO Jens Lund til Bloomberg.
Jens Lund, CFO, DSV | Foto: PR-foto/DSV
Jens Lund, CFO, DSV | Foto: PR-foto/DSV

For første gang nogensinde har danske DSV fået en kreditvurdering af et større kreditvurderingsbureau.

I sidste uge gav Standard & Poors (S&P) det danske speditions- og logistikselskab en rating på BBB+. Den kommer til at give flere muligheder for DSV, der gerne vil foretage nye opkøb af større spillere i logistikmarkedet efter købet af amerikanske Uti Worldwide i 2016.

Selskabet vil nemlig bruge kreditvurderingen til at udstede flere obligationer til at finansiere nye overtagelser, fortæller CFO Jens Lund til Bloomberg.

"Det er en naturlig konsekvens, at DSV fremadrettet vil bruge obligationsmarkedet mere. Med en kreditvurdering kan man udstede obligationer hurtigere efter et stort opkøb. Førhen tog det os længere tid at få den langsigtede finansiering afsluttet," siger Jens Lund til Bloomberg.

Det danske selskab har lige nu fire udestående obligationer, hvoraf tre er i danske kroner og én enkelt er i euro. Med S&P's vurdering vil man fremover fokusere på flere obligationer i euro, lyder det fra CFO'en.

Kreditvurderingen kommer dog ikke til at ændre på DSV's måde at foretage opkøb, understreger Jens Lund over for nyhedsmediet. Salg af obligationer vil derfor ikke gå hen og blive en decideret udskiftning for de aktiesalg, DSV tidligere har benyttet ved opkøb, skriver Bloomberg.

DSV køber hollandsk selskab

DSV løb fra konkurrenterne i første halvår

DSV-topchef: Det er ligesom en naturlov at vi forbedrer resultaterne hvert år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også