Medie: Torms tidligere ejer på vej ud af konkurs

Kreditorer har ifølge Tradewinds barberet 620 mio. USD af gælden i Excel Maritime, der kontrolleres af græske Gabriel Panayotides.
Foto: LARS KRABBE
Foto: LARS KRABBE

Torms tidligere og noget omdiskuterede storaktionær Gabriel Panayotides har ifølge Tradewinds indgået en aftale med kreditorerne i sit Excel Maritime Carriers. Aftalen vil angiveligt barbere 620 mio. USD af gælden, ligesom Panayotides ifølge Tradewinds vil forblive i spidsen af tørlastrederiet, der ejer 36 skibe.

fDet sidste synes der dog at være tvivl om. Ifølge Lloyd's List bevarer Panayotides kun 7-10 procent af aktierne, mens en gruppe af kapital- og hedgefonde anført Oaktree Capital Management vil få en ejerandel på 83.3 procent efter at have overtaget en stor del af selskabets gæld fra bl.a. europæiske banker.

Torms græske banemand i alvorlig gældskrise 

"Vi er meget tilfredse med at have nået en aftale med vores långivere og obligationsejere, der sikrer Excel Maritime en fremtid for vækst og succes, " siger Gabriel Panayotides, der mener, at vejen er banet for, at selskabet nu kommer ud af sin konkurs under de amerikanske beskyttelsesregler i Chapter 11.

Ifølge aftalen vil selskabets samlede gæld blive reduceret til i alt 300 mio. USD fra de 920 mio. USD, da Excel Maritime indgav konkursbegæring i juli 2013.

Planen skal bl.a. godkendes af en konkursdomstol i New York, ligesom der skal gennemføres en høring, der er fastsat til slutningen af januar.

Ex-Torm-ejer granskes af kreditorer 

Ex-Torm-ejer vil indgive konkursbegæring efter milliardtab 

Torms hovedaktionær holder sig væk

Omstridt Torm-ejer reddet af stor bankaftale  

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også