Torms græske banemand i alvorlig gældskrise

Skibsreder Gabriel Panayotides' børsnoterede tørlastrederi Excel Maritime har en gæld på over en mia. USD. Rederiet har fået en ekstra måned til at håndtere forfaldne lån.  
Foto: LARS KRABBE
Foto: LARS KRABBE

Den græske skibsreder og tidligere hovedaktionær i danske Torm, Gabriel Panayotides, har fået en ekstra måned til at få styr på sit stærkt forgældede tørlastrederi Excel Maritime Carriers.

Gabriel Panayotides blev i sin tid som komntrollerende ejer af det danske tankrederi kritiseret for at være den reelle årsag til Torms krise og problemer ved at trække voldsomt store beløb ud af rederiet.

Nu har hans Excel Maritime, der er børsnoteret i New York, ifølge analysehuset Fearnley fået forlænget en frist med en måned frem til 31. maj til at betale forfaldne lån i rederiet med henblik på at restrukturere gæld for over en mia. USD. Det fremgår af en dokument fra rederiet til det amerikanske finanstilsyn, U.S. Securities and Exchange Commission (SEC).

Et andet dokument indleveret onsdag fra Excel Maritime viser, at rederiet er i forhandlinger med långivere, investorer og strategiske partnere som et muligt alternativ til en omfattende og langvarig restrukturering.

Sidste år lykkedes det Panayotides at udskyde et lån på samlet set 1,4 mia. USD til Excel Maritime efter aftale med rederiets bankgruppe, der blandt andet omfatter Nordea.

Excel Maritime Carriers oplyste i en pressemedelelse den 19. april, at rederiet var blevet kontaktet af New York Stock Exchange på grund af medieforlydender og den store handel med selskabets aktier.

Excel Maritime ejer en flåde på i alt 39 skibe. Selskabets A-aktier har været noteret i New York siden 2005.

Omstridt Torm-ejer reddet af stor bankaftale  

Torms hovedaktionær holder sig væk

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også