ShippingWatch

Torms hovedaktionær holder sig væk

Hovedaktionæren i Torm, Gabriel Panayotides, er ikke selv til stede på rederiets generalforsamling, der finder sted mandag. Han har i stedet givet sin mangeårige bestyrelsesformand N.E. Nielsen fuldmagter til den videre proces.

Foto: LARS KRABBE

De hårdt prøvede aktionærer i Torm er mødt talstærkt frem til generalforsamlingen i Falkoner Centret i København. Den måske vigtigste i rederiets historie. Få minutter efter åbningen klokkien 10.00 suspenderede Torms bestyrelsesformand N.E. Nielsen generalforsamlingen i en time.

I en meddelelse uden for dagsordenen oplyste N.E. Nielsen, at rederiets revisorer har "godkendt" Torms 2011-regnskab. På grund af manglende finansiering er der ingen konklusionen fra fra selskabet revisiorer i regnskabet, som blev offentliggjort for ca. en måned siden. Nu er der imidlertid tilsagn om finansiering fra banker og en række af Torms samarbejdspartnere, og derfor besluttede revisorerne kort før generalforsamlingens åbning at konkludere i regnskabet, så lige nu afventer aktionærerne det trykte regnskab med revisorernes konklusion.

Med en omfattende dagsorden på i alt 17 sider, står ledelsen i det stærkt nødlidende tankrederi ansigt til ansigt med en lang række store og små aktionærer, der formentlig må se deres aktier blive tæt på værdiløse, når generalforsamlingen slutter senere i dag. Hvis flertallet med den omdiskuterede græske hovedaktionær som den helt centrale figur, Gabriel Panayotides (foto),  siger god for principaftalen om en langsigtet finansiel løsning, som selskabet, bankerne og ejerne af den indchartrede tonnage, har indgået, overtager bankerne som største aktionærer kontrollen med det forgældede Torm.

Ikke til stede

Gabriel Panayotides er ikke selv til stede i Falkoner Centret, men har i stedet udstyret Torms mangeårige bestyrelsesformand N.E. Nielsen med fuldmagter. Generalforsamlingen skal primært sikre det juridiske grundlag for den videre proces, der skal være endelig afsluttet fire uger efter generalforsamlingen, dvs. senest den 23 maj.

Ifølge en meddelelse til fondsbørsen fra Torm den 4. april vil bankerne og ejerne af den indchartrede tonnage, såfremt aftalerne færdigforhandles, tilsammen opnå en betydelig ejerandel i Torm A/S, som følge af aftalerne om den langsigtede finansielle løsning.

"Det forventes derfor, at de nye aktier i Torm A/S vil medføre en betragtelig udvanding for eksisterende aktionærer," oplyste selskabet for få uger siden. De nøjagtige konsekvenser for de eksisterende aktionærer vil først blive fremlagt, når de endelige aftaler er færdigforhandlet. Med andre ord synes Gabriel Panayotides og to andre græske bestyrelsesmedlemmers dage at være talte i Torm i løbet af foråret. Samtidig er der spekuleret i, at bankerne vil kræve en ny bestyrelse, der er helt uafhængig af det tidligere ejerskab.

Nuværende Torm-aktionærer udvandes til 7,5 procent 

Torm-forslag reelt vedtaget på forhånd 

Torm: Nominel aktiekapital skal skæres ned til 0,2 procent 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Nu er det produkttankrederier som Torm, Norden og Odfjells tur til at holde indtjeningsfest. Maersks topchef, Søren Skou, må derimod forsvare rederiets lave skattebetaling, mens DFDS er lun på flere opkøb i logistik og har pengene til det.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs