Asiatiske afskibere melder sig i koret af P3-modstandere

Organisationen Asian Shippers Council er bange for den store koncentration i P3-alliancen, og de "frygter det værste," hvis samarbejdet bliver godkendt.
Foto: EUROGATE
Foto: EUROGATE

De asiatiske afskibere i Asian Shippers Council (ASC) er ligesom de amerikanske myndigheder i Federal Maritime Commission nervøse for følgerne, hvis den planlagte alliance mellem Maersk Line, MSC og CMA CGM bliver til noget.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

"En sådan koncentration af kapacitet er uholdbar. Vi frygter det værste, hvis de regulerende myndigheder giver den endelige godkendelse," lyder det fra John Lu, der er bestyrelsesformand i ASC ifølge Seatrade Global.

EU starter konkurrencesag mod containerrederier 

Særligt er afskiberne nervøse for, at tendensen med, at de stadigt større rederier og alliancer fortrænger de mindre fra markedet. I den seneste analyse fra Drewry er væksten i de samlede fragtmængder steget markant for Maersk Line og for franske CMA CGM i 3. kvartal 2013, mens mindre asiatiske rederier som japanske K Lines mængder oplever fald på 6,3 procent, APL's går tilbage med 5,4 procent og OOCL's har noteret tilbagegang på 0,9 procent. For MOL og NYK's vedkommende, hvor fragtmængderne udelukkende gælder på den store Asien-Europa rute, udgjorde deres stigninger henholdsvis kun 2,3 og 1,2 procent.

P3-alliancen - Her er overblikket 

Og det er netop på Europa-Asien-ruten, at ASC frygter, de store alliancer vil komme til at sidde på for store dele af kapaciteten, og med færre serviceudbydere frygter John Lu, at det vil få følger for fragtraterne og serviceniveauet.

Maersk: Vi har ikke handlet i strid med EUs lovgivning 

Han håber, at myndighederne, i forbindelse med den amerikanske godkendelsesproces, som løber frem til til 8. december, vil træde i karakter og sige fra over for den alliance, som de mener er langt fra at være en realitet.

"P3 er ikke en endelig aftale - ikke en gang i nærheden - uanset hvad alliancen ellers måtte tro. Vi er glade for, at FMC har taget et møde med de regulerende myndigheder," udtaler John Lu.

FMC udvider høringsperiode om P3 

Drewry: P3-partnere vinder store markedsandele 

Alphaliner: EU-sag udfordrer redernes ratepraksis 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også