J. Lauritzen: Vigtigst at bevare markedets tiltro

J. Lauritzen kæmper for øjeblikket med en massiv gæld på mere end 6 mia. kr. og forventer tab på 2 mia. kr. i år. Det vigtigste er, at rederiet fortsat lever op til sine forpligtigelser, siger adm. direktør Jan Kastrup- Nielsen.

Danske J. Lauritzen har taget flere initiativer for at holde sig flydende og overleve den massive gæld på mere end 6 mia. kroner. I august meldte rederiet ud, at man forventede et tab på to mia. kr. i 2013 og en gradvis udtrækning fra produkttank. Og lige nu er det afgørende, at banker, obligationsejere og udlejere af skibe ikke mister tiltroen til rederiet, fortæller adm. direktør Jan Kastrup-Nielsen i et interview med Børsen:

"Det vigtigste for os er at sikre, at vi lever op til vores forpligtelser, således at vi har bevægelsesfrihed, den dag hvor markederne bliver bedre. Vi har jo et navn, som har været i den her industri i rigtig mange år. Og hvis vi skal fortsætte med at drive forretning, og det skal vi, så er det helt afgørende, at der aldrig har været sået tvivl om, at vi betaler vores regninger, når de forfalder," siger han.

Lauritzen Fonden fastholder troen på J. Lauritzen 

Jan Kastrup-Nielsen understreger, at Lauritzens gæld skal sættes i relation til rederiets værdier. Og her har ejeren, Lauritzen Fonden, fortsat kapital på bundlinjen - en egenkapital på godt 13 mia. kroner. Desuden har rederiet fortsat ifølge direktøren et godt samarbejde med bankerne.

Vil sælge aktiver fra

Det er særligt rederiets tørlastdivision, som i midten af august fik Lauritzen til at nedjustere forventningen til årets resultat til et underskud på godt to mia. kroner (310-340 mio. USD). Så sent som slutningen af juni forventede rederiet et minus på mellem 85-110 mio. USD. Underskuddet kan tvinge rederiet til at sælge aktiver fra, oplyste direktionen i august.

"Som følge af den samlede effekt af adskillige modparters misligholdelse af kontrakter siden 2011 og de forsat udfordrende markedsudsigter, vil vi øge vor likviditet ved salg af udvalgte aktiver. Mere end noget andet står JL for troværdighed og ved at trimme vor balance vil vi sikre at vi kan opfylde vore forpligtelser og derved skabe grundlag for nye investeringer," udtalte Jan Kastrup-Nielsen i regnskabsmeddelelsen.

I 2012 fik Lauritzen ligeledes et stort underskud på 350 mio. USD.

Lauritzen taber sag i USA om 20 mio. USD 

J. Lauritzen: Vi klarer os uden ny kapital udefra 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også