30 ansatte styrer verdens største tankrederi

John Fredriksens Frontline og Frontline 2012 er på en gang gigantiske og meget små. Kun 30 fastansatte styrer verdens største tankrederi.

Hvis det lykkes for de store tankrederier at blive enige om en ophugningsfond for de ældste VLCCere, vil det på den ene side være ganske overraskende. For det er mildest talt ikke business as usual, at konkurrerende rederier fra forskellige verdensdele sætter sig sammen i et mødelokale og gennem en solidarisk rundbarbering genrejser et sundt marked for VLCCere.

På den anden side er der også tale om en markedssituation, der er ganske specielt negativ med en global overkapacitet på hele 60-70 skibe. Dertil kommer, at forslaget er bakket op af en af shippingverdenens største, norsk-cypriotiske John Fredriksen. Og så bliver der lyttet efter. Det var rederiets CEO, Jens Martin Jensen, der i sidste uge på ShippingWatch kom med det nytænkende forslag, da han i lighed med sine ledelses-kolleger i andre rederier har svært ved at se en ende på rækken af store underskud. Selv om udmeldingen ikke kom fra Frederiksen selv, hersker der ikke tvivl om, at han nikker ja til ideen.

Kort kommandovej

Frontline er på mange måder et enestående rederi, hvor kommandovejen er ekstremt kort, selvom rederiet er et af de mest globale. En lille kerne af ledende medarbejdere styrer det store rederi fra den centrale adresse på Sloane Square i London, hvor John Fredriksen har sit kontor: Ikke mere end 30 fastansatte medarbejdere er der i alt i de Bermuda-registrerede Frontline og Frontline 2012. Det gamle oprydningsselskab og det nye rederi, der med en ordrebog på 60 skibe kæmper med amerikanske Scorpio om pladsen på de asiatiske værfter.  Når der ikke er flere medarbejdere i Frontline, hænger det sammen med forretningsfilosofien om at udlicitere alt, hvad udliciteres kan, Teknisk management, crew management, IT, forsikring…. - alle skibe er ganske enkelt udliciteret under ship management.

Fredriksen-garanti for 200 mio USD i Frontline 

Samlet set er John Fredriksen involveret i 15 børsnoterede selskaber med forskellige ejerinteresser. I Frontline 2012 tilfælde ejer han halvdelen af aktierne, mens resten ligger hos forskellige fonde.

God for 11 mia USD

Når der er så stor er vægt bag en udmelding fra Frontline, hænger det selvsagt sammen med den finansielle styrke, John Fredriksen repræsenterer. Formuen anslås ifølge Forbes at være på 11 mia USD, og samtidig betyder diversiteten af selskaber, at der er et gedigent positivt cash flow i koncernen, uanset de op- og nedture som branchen oplever. Især offshore-selskabet, Seadrill, er investorernes øjesten.

Maersk Gruppen sælger aktiver for ti milliarder kr 

Derfor er der ikke tvivl om beslutningskraften med John Fredriksen for bordenden, når ledergruppen samles. Han kaldes for egenrådig eller bestemmende, og har så vidt vides aldrig gjort noget for at modbevise påstanden. Når han f.eks. har sat sig for at overtage konkurrenten Sevan Drilling, som Seadrill i den grad har set sig lun på, risikerer man nok ikke sine penge ved at satse på, at det sker en dag. Og mens andre slæber sig af sted i et presset tørlastmarked, bestiller han nye tørlastskibe i stor stil. De indgår i Frontline 2012 efter midten af næste år.

Og nu kommer der så et forslag om at gå nye veje for at komme af med overkapaciteten af råolietankere.

Indtil videre er der ikke mange, som offentligt vil kommentere forslaget. Intertanko ønsker ikke at medvirke i en artikel. Nogle rederier har direkte sagt nej til ShippingWatchs anmodning. Andre overvejer stadig.

Scrapping-fond kan bringe VLCC-rater på 2008-niveau

Frontline foreslår ophugningsfond for VLCCerne

Laveste olieimport i USA siden 1996 presser VLCCerne

Euronav fordobler underskud i første halvår 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også