Shippingindustrien kan ikke undvære ophugning på de asiatiske strande. Branchen er ikke moden til beaching-forbud, siger generalsekretæren for de asiatiske skibsredere i eksklusivt interview med ShippingWatch.
AF TENNA SCHOER
SINGAPORE:
Til trods for, at forholdene på ophugningsstrandene i lande som Indien, Pakistan og Bangladesh er pinlige for branchen, er shippingindustrien afhængig af beaching.
Dét budskab går igen og igen under interviewet med generalsekretæren for Asian Shipowners’ Forum:
”Hvis man lukkede ned for samtlige beaching-faciliteter i verden, ville der ganske enkelt ikke være ophugningskapacitet nok til alle de skibe, der står for at blive ophugget i disse år,” forklarer Yuichi Sonoda, der repræsenterer skibsreddere fra Indien i vest til Taiwan i øst – Australien i syd og Japan i nord.
”Man skal huske på, at vi repræsenterer rederier – både store og små – med forskellige interesser, og mange af dem ville simpelthen ikke have råd til at sende deres udtjente skibe til ophugning i Kina,” uddyber generalsekretæren.
Han beskriver, hvordan der groft sagt er to steder at ophugge skibe i dag – den dyre og mere miljørigtige i Kina og den billige og kraftigt kritiserede på strandene i Indien, Bangladesh og Pakistan, hvor rederiet kan sælge resterne af sit udtjente skib til en højere pris.
”Især mange af de mindre rederier blandt vores medlemmer har ærligt talt ikke råd til at sælge til en lavere pris – sådan er det sikkert også for nogle af de europæiske rederier,” påpeger Yuichi Sonoda.
Maersk har tidligere meldt ud, at det koster selskabet en million dollars pr. skib at vælge kineserne. Derfor er Asian Shipowners’ Forum (ASF) lettet over, at EU i sit nye regulativ, vedtaget den 27. juni i år, ikke valgte at forbyde brug af beaching:
”Jeg er meget tilfreds med, at man tog den del ud af det oprindelige forslag. Konsekvensen kunne have været, at ophugningsfaciliteterne på strandende lukkede, og vi derfor ville se skibe efterladt på havet i stedet for.”
Brug for forandring
ShippingWatch møder det asiatiske rederiforums generalsekretær i organisationens ydmygt indrettede lokaler i centrum af Singapore for at få en kommentar til EU's nye tiltag samt en generel indsigt i holdningen til ophugning blandt de asiatiske skibsreddere, der ofte i europæiske debat får en stor del af skylden for de kritisable tilstande på ophugningsstederne.
”Der er brug for forandring,” understreger den japanske generalsekretær og fortsætter:
”Billederne og rapporterne fra strandene er forfærdelige og pinlige for branchen. Vi er nødsaget til at reagere på kritikken, for vi har ikke råd til den slags – hverken menneskeligt eller miljømæssigt.”
Emnet bliver jævnligt drøftet på møder i ASF, forklarer Yuichi Sonoda, men medlemmerne er delte i spørgsmålet:
”Vi gør meget ud af at påvirke vores medlemmer til at fravælge beaching, men sandheden er bare, at det har mange ikke råd til. Derfor er vi glade for den vedtagne udgave af EU-regulativet og håber, at det kan føre til en ratificering af Hongkong-konventionen,” forklarer Yuichi Sonoda med henvisning til, at ASF var særdeles engageret i den konvention, der blev vedtaget i IMO-regi i Hongkong i 2009, men som indtil nu kun er ført til lovgivning i Norge.
”Jeg tror og håber, at EU nu vil opfordre sine medlemslande til at støtte Hong Kong-konventionen, for det er den eneste rigtige måde at afhjælpe problemet på,” uddyber han og henviser til, at Hongkong-konventionen vil hjælpe lande med ophugningsstrande til at forbedre faciliteterne uden at miste forretningen.
”Kina kan ikke klare alle skibe, så vi er nødt til at opfordre Indien, Pakistan og de andre lande til at beholde nogle ophugningssteder, som vi så kan hjælpe med at gøre det på en mere miljørigtig og human måde,” siger Yuichi Sonoda.
Han erkender, at ingen asiatiske lande heller ikke har taget initiativ til at ratificere Hong Kong-konventionen, endsige skrevet den under, men Yuichi Sonoda håber, at EU nu vil skubbe til domino-brikkerne.
”De store lande lurpasser altid på hinanden for at se, hvem der går forrest i den slags spørgsmål. Derfor håber jeg, at dette EU-regulativ vil give momentum til problemstillingen,” afslutter generalsekretæren.
I takt med at der er færre og færre store skibe ledige, er containerrederierne villige til at betale skyhøje priser for at chartre skibe, som først leveres i 2025.
Rederiet, som Mærsk solgte i en milliardhandel sidste år, forventer nu at tjene omkring en mia. kr. på driften. Det sker efter et år med store forandringer.