NGO udstiller containergiganter som miljøsyndere

Verdens 2. største containerrederi, schweiziske MSC, har ifølge miljøorganisation ophugget 55 skibe siden 2009 under kritisable forhold på strande i Indien. Også tyske Hapag-Lloyd er på kritisk liste.
Foto: IMO
Foto: IMO

Verdens 2. største containerrederi og Maersk Lines nye samarbejdspartner i den bebudede og omfattende P3-alliance, schweiziske Mediterranean Shipping Company (MSC), bliver af miljøorganisationen NGO Shipbreaking Platform udstillet som en af de store miljøsyndere og brugere af de kritiserede ophugningsfaciliteter på strandene i Alang i Indien.

Ifølge organisationen har MSC solgt i alt 55 skibe til ophugning i Alang siden 2009. Heraf er fem containerskibe, MSC Clara, MSC Haily, MSC Jeanne, MSC Nora og MSC Tina, blevet ophugget i løbet af det første halvår i 2012.

Foto: APM Terminals
Foto: APM Terminals

Til sammenligning har et andet europæisk-ejet rederi som franske CMA CGM, verdens 3. største containerrederi, solgt to skibe, Star1 og Star2, til ophugning i henholdsvis Alang og Gedani i Pakistan i 2010.

Tyske Hapag-Lloyd, der er delvist offentligt-ejet af styret i Hamborg, har i perioden 2009-2012 solgt i alt 10 containerskibe til ophugning i Alang. De sidste tre, Indura, Express og Go Express, i løbet af 2012. Samtlige 10 skibe fra Hapag-Lloyd sejlede under fremmed flag som Bermuda og St. Kitts & Nevis. Sidstnævnte ligger i den østlige del af det Caribiske Hav.

NGO Shipbreaking Platform arbejder for, at skibe uanset flagstat og som er ejet af et europæisk selskab, skal omfattes af de kommende EU-regler om mere forsvarlig ophugning, så det ikke kun gælder EU-flagede skibe. En opfattelse som bl.a. Maersk Line deler.

Omkring 95 procent af de omkring 1.000 oceangående skibe, der anslåes at blive ophugget hvert år, menes at ende deres dage på ophugningsfaciliteter på strande i Indien, Bangladesh, Pakistan og Tyrkiet.

NGO udstiller rederiernes ophugning i Asien 

Shipbreaking Platform, der bl.a. modtager økonomisk støtte fra EU-Kommissionen, mener, rederier generelt har for let ved at omgå sit ansvar, når det ikke længere er skibets ejer, da det dermed kan undgå at blive blacklistet, hvis skibet ender sine dage i eksempelvis Alang.

Organisationen har en konkret case på, at Maersk Line, der ikke er på den kritiske liste, har videresolgt tre containerskibe i 2011 til det græske Diana Shipping. Skibene blev først solgt, siden chartret af Maersk igen, for så tidligere i år at ligge til ophugning på stranden i Alang i Indien.

I Maersks tilfælde drejer det sig konkret om de tre skibe Madrid, Malacca og Merlion, som blev solgt og chartret tilbage i april 2011, har Shipbreaking Platforms Communication and Research Officer, Delphine Reuter, tidligere forklaret til ShippingWatch.

ShippingWatch forsøger at få kommentarer fra de pågældende rederier.

Maersk Line kræver hård EU-linie om ophugning 

APL sender præsident-serien til ophugning i Alang  

 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også