Derfor blev EU-krav til ophugning et kompromis

Store økonomiske interesser var på spil i fattige asiatiske lande, da EU-landenes forhandlere torsdag landede et kompliceret forslag om ophugning af skibe.  
Foto: IMO
Foto: IMO

Hensyn til de betydelige økonomiske interesser, der er involveret i ophugning af skibe på primitive strande i flere lande Asien, og frygten blandt skibsrederne i flere EU-lande for, at en vidtgående EU-regulering og et egentlig forbud mod beaching kunne ødelægge bestræbelserne på at sikre en global aftale om ophugning (Hongkong-konventionen, red.), udløste det kompromis, som EU-landenes forhandlere i Bruxelles torsdag blev enige om.

En lang række miljøorganisationer og ikke mindst NGO'en Shipbreaking Platform kritiserer aftalen for at være helt utilstrækkelig, fordi den ikke i sin ordlyd direkte forbyder ophugning på strande, ligesom tidsplanen i forslaget, der giver EU-Kommissionen tre år til at udarbejde en liste over forsvarlige faciliteter, kritiseres.

Bag kulisserne har repræsentanter fra de store ophugningslande som Indien, Bangladesh og Pakistan advaret om enorme konsekvenser for landenes økonomi og tusindvis af arbejdere.

Flere EU-lande tøver med støtte til ansvarlig ophugning 

"Vi kan ikke stoppe forretningen. Der er 300.000 arbejdere afhængig af industrien," sagde Yasmin Sultana fra Bangladeshs industriministerium forleden til The Wall Street Journal.

De tre store ophugningslande har sammen med internationale redersammenslutninger undervejs i det langvarige forhandlingsforløb i EU, hvis største ambition er at få den såkaldte Hongkong-konvention fra 2009 ratificeret, advaret om, at netop vidtgående EU-regulering kunne forhindre dette. Og Carl Schlyter, ordfører og rapportør til EU-Parlamentets miljøudvalg, understregede da også efter aftalens vedtagelse, at lovgivningen ikke er et angreb på landene. Samtidig opfordrede han dem til at investere i mere sikre ophugningsfaciliteter, som "kan sikre miljøet og job i fremtiden."

 

Foto: IMO
Foto: IMO

EU-kompromisset blev vedtaget med det mindst mulige flertal, to stemmer, efter at fire store EU-lande stemte imod og tre andre større medlemslande undlod at stemme.

Forhandlingerne i Bruxelles fandt sted i lyset af ulykkerne på tekstilfabrikker i Bangladesh, og NGO Shipbreaking Platform med base i Bruxelles og som omfatter i alt 18 miljøorganisationer, har draget paralleller til de tvivlsomme arbejdsforhold på ophugningsstrandene og den store forurening, der finder sted. Verdensbanken anslår, at 79.000 ton asbest og 250.000 ton af farlige kemikalier vil blive dumpet alene på strandene i Bangladesh over de næste 20 år.

NGO udstiller containergiganter som miljøsyndere 

Patrizia Heidegger, der er direktør for NGO Shipbreaking Platform, som har ført an i kampagnen, senest med en omfattende liste over rederier, der sælger skibe til ophugning på strandene, siger, at organisationen alene sidste år registrerede 40 dødsfald i Indien, Bangladesh og Pakistan.

"Hvordan skal en ambulance nå frem til ulykker i mudder," spurgte  hun forleden.

Og kritikken fra andre var hård efter EU-beslutningen torsdag:

"Vi frygter, at reguleringen vil ende med kun at omfatte meget få skibe. Med mindre et økonomisk incitament for alle skibe, der anløber EU-havne hurtigt bliver introduceret, vil omgåelse af loven blive ved med at foregå, og den europæiske shippingindustri vil fortsætte med at være hjertet i skandaler, som involverer betydelig forurening af kystzoner og udnyttelse af sårbare arbejdere i udviklingslande," siger Jeremy wates, generalsekretær fra European Environmental Bureau.

Ordfører og rapportør i Europa-Parlamentets miljøudvalg Carl Schlyter har været forkæmper for forslaget og kalder det en lang og sej kamp for endelig at komme i mål med aftalen, der også til slut krævede mindre reguleringer:

"Nogle gange skabte nogle lande problemer, andre gange andre, og til slut var Kommissionen ikke glad for dele af aftalen, og så måtte vi forhandle med dem også," sagde han til ShippingWatch umiddelbart efter afstemningen.

EU-diplomater i Bruxelles sagde efter afstemningen, at den kommende EU-regulering alene tilskynder Indien, Bangladesh og Pakistan til at forbedre deres faciliteter, og at europæiske skibe næppe forsvinder fra strandene.

NGO'erne mener EU's ophugnings-regler er for snævre 

Nu skal europæiske redere ophugge skibe ansvarligt 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også