En ny aftale for mere ansvarlig ophugning af EU-flagede skibe er netop blevet vedtaget i Bruxelles af COREPER, EU-landenes ambassadører. Et forslag, der har været længe undervejs og har skabt meget debat internt i Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet, og blev til slut vedtaget med et marginalt flertal. Ifølge ShippingWatchs oplysninger stemte fire store lande direkte imod forslaget, mens tre lande undlod at stemme, hvilket er det samme som at stemme imod.

Miljøordfører for Parlamentets miljøudvalg Carl Schlyter har været forkæmper for forslaget og kalder det en lang og sej kamp for endelig at komme i mål med aftalen, der også til slut krævede mindre reguleringer:

"Nogle gange skabte nogle lande problemer, andre gange andre, og til slut var Kommissionen ikke glad for dele af aftalen, og så måtte vi forhandle med dem også," siger han til ShippingWatch umiddelbart efter afstemningen.

Så gerne mere strikt deadline

Man regner med, at aftalen vil blive godkendt endeligt af Ministerrådet og Parlamentet i oktober. Kommissionen har herefter tre år til at lave listen over godkendte ophugningsfaciliteter i EU og i lande uden for OECD. Ifølge Carl Schlyter har det selvsagt været vigtigt, at der er kapacitet til skibsejerne, og derfor er det også uvist hvornår EU-flagede skibe vil ramme faciliteterne. Men senest efter fem år, mener han.

"Jeg synes, der skulle have været en mere striks deadline, men set i forhold til, at vi har haft tonsvis af useriøs ophugning i mange år, så er jeg meget tilfreds med de vilkår, vi har fastsat for ophugning, som klart gør op med beaching," siger han og uddyber:

"Den sætter klart standarder for, at man skal kontrollere farlige stoffer, forhindre læk, operere fra fast grund (ophugningsfaciliteterne, red.) Alt dette er med i aftalen, hvilket betyder, at europæiske skibe i fremtiden vil blive ophugget på en seriøs måde."

Samtidig vil de godkendte ophugningsfaciliteter blive inspiceret for at sikre, at de lever op til kravene, mens NGO'er også kan melde ind, hvis de oplever, at reglerne ikke bliver overholdt. Det eneste smuthul, som NGO'er også frygter, er redernes mulighed for at flage skibene ud og på den måde undgå lovgivningen.

"Jeg tror ikke, at der er den store risiko for det. Når lovgivningen træder i kraft, vil Kommissionen kigge på muligheden for en finansiel mekanisme, som jeg ville have fra begyndelsen. Så hvis vi ser, at tingene ikke går som planlagt, så vil en finansiel mekanisme gøre det mere naturligt for skibsejerne at indordne sig. Så vi har forskellige sikkerhedsforanstaltninger," siger Carl Schlyter.

Han roser det irske formandskab for at få aftalen på plads og understreger nødvendigheden af at få den på plads inden sommerferien:

"Det er meget kompliceret. Det er sjældent, at man har så mange følsomme ting i et regelsæt. Så det ville have været svært for det lettiske formandskab at overtage. Hvis vi ikke fik aftalen før sommeren, så ville den have været blevet meget forsinket."

Flere EU-lande tøver med støtte til ansvarlig ophugning 

NGO udstiller containergiganter som miljøsyndere

EU klar med ophugningsaftale