Maersk Line topper ny opgørelse over produktivitet

Analysehuset SeaIntel har gransket udviklingen i de store containerrederiers globale repræsentationer, og der er stor forskel på, hvordan de enkelte rederier har valgt besparelser og salgsstrategi.  
Foto: Worldslargestship.com / Maersk Line
Foto: Worldslargestship.com / Maersk Line

De store containerrederier er i takt med den negative rateudvikling i forbindelse med den kroniske overkapacitet, der forventes at vare nogle år endnu, gået efter besparelser i de faste omkostninger og øget produktivitet på rederierne globale repræsentationer. Og i forhold til produktivitet, der bl.a. kan beregnes ud fra, hvor mange teu hvert rederi håndterer i gennemsnit per kontor, topper Maersk Line en ny opgørelse, som analysehuset SeaIntel har udarbejdet. Maersk Line har samtidig forøget antallet af kontorer rundt om i verden markant i løbet af de sidste to år.

Maersk Lines nærmeste konkurrenter på produktivitetslisten er OOCL, MSC, CSCL og Hanjin, der alle har en produktivitet i størrelsesordenen 30.000-40.000 teu per kontor. I bunden af listen ligger CMA CGM, Zim, Cosco og Hamburg Süd, og ifølge SeaIntel skyldes det deres valg om at have en stor grad af lokal repræsentation.

Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line

SeaIntel understreger, at de fleste af de i alt 14 analyserede rederier har forøget deres produktivitet med MSC og Hanjin helt i front i denne udvikling, mens det er gået tilbage for rederier som chilenske CSAV, HMM OOCL og Cosco.

Halvdelen af de 14 rederier har nedbragt antallet af deres globale repræsentationer i løbet af de sidste to år, mens fem rederier har forøget deres lokale repræsentation.

CMA CGM har de fleste lokale kontor og agenturer. Det franske rederi har i alt 479 kontorer, ni færre end i 2011, i 148 lande.

Omvendt har Maersk Line, OOCL og især Cosco forøget af antallet af kontorer markant, skriver SeaIntel i analysen, der også giver et indblik i rederiernes forskellige salgsstrategier, hvor nogle har valgt en stærk lokal tilstedeværelse, mens andre i højere grad har valgt at tillbyde digitale og mere specialiserede løsninger, der kræver større kontorer og specialister til sådanne opgaver.  

Søren Skou varsler ny æra for shipping   

Maersk Line: Ny organisation er et stærkt fundament 

Sådan foregår afskedigelserne i Maersk Line    

        

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også