J. Lauritzen rammes af nye tab - må nedjustere 2013

Lauritzen Bulkers har solgt en nybygning med planlagt levering i 3. kvartal 2013. Samtidig nedjusteres forventninger til resultatet for hele 2013.
Foto: Rederiforeningen
Foto: Rederiforeningen

Lauritzen Bulkers har solgt en nybygning med planlagt levering i 3. kvartal 2013, som rederiet samtidig tager på en langsigtet charterkontrakt. Samtidig oplyser J. Lauritzen torsdag, at nettoresultatet for hele året forventes at blive et minus på mellem 85-110 mio. USD mod tidligere 75-100 mio. USD.

Lauritzen Fonden fik underskud på 1,85 mia kr i 2012 

Aftalen indebærer en option på en forlængelse af lejeaftalen. Denne sale and lease-back forretning medfører et regnskabsmæssigt tab på ca. 10. mio. USD, men handlen giver rederiet en forbedret likviditet på 9 mio. USD , skriver J. Lauritzen i en meddelelse til Oslo Børs.

Yderligere tilpasning af tonnage-porteføljen kan få negative konsekvenser for resultatet i 2013, men vil samtidig få en positiv effekt i forhold til J. Lauritzens likviditet. Også valutaudsving kan påvirke resultatet for hele 2013, oplyser J. Lauritzen i sin meddelelse torsdag middag til Oslo Børs.

"Jeg kan ikke tilføje andet, end at vi overvejer yderligere ting og sager. Vi køber og sælger hele tiden skibe, og det vil vi fortsætte med - især at sælge nogle af de skibe, der vil bringe tab," siger adm. direktør i J. Lauritzen Jan Kastrup-Nielsen til ShippingWatch og tilføjer:

"Historien er sådan set bare i dette tilfælde, at vi har foretaget et salg nu og her, som frigør 9 mio. USD. Andet er der ikke i den historie end, at det giver os noget mere fleksibilitet. Likviditet er jo altid en god ting at have, og det er ikke umuligt, at der kommer til at ske yderligere salg for at få likviditet."

J. Lauritzen oplyste i en meddelse til børsmarkedet tidligere i juni, at den finansielle krise i Sydkoreas største tørlastrederi STX Pan Ocean kan få markant indflydelse på rederiets regnskab for hele 2013.

J. Lauritzen: Man kan ikke trylle i et dårligt marked 

J. Lauritzen har to store capesize bulk carriers på langtidskontrakter i det sydkoreanske rederi, der er i betalingsstandsning.

Foto: Rederiforeningen
Foto: Rederiforeningen

"J. Lauritzen er ikke blevet informeret af STX Pan Ocean Co. om implikationerne for to capesize bulk carriers, som Lauritzen Bulkers har på langtidscharter i selskabet. J. Lauritzens nettoresultat for 2013 vil blive påvirket og konsekvenserne kan blive markante," skrev J. Lauritzen.

J. Lauritzen har i lighed med andre rederier måtte nedskrive værdien af sin flåde i 2012. For Lauritzens vedkommende med samlet 167 mio. USD eller 943,9 mio. kroner.

Ny koreansk øretæve truer J. Lauritzen 

Presset J Lauritzen forventer tab i 2013 på 100 mio USD  

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også